Novo Nordisk og Leo Pharma har begge annonceret en ny politik for offentlig adgang til resultater fra kliniske forsøg, som firmaerne har sponsoreret. De to danske lægemiddelfirmaer følger dermed i hælene på GlaxoSmithKline og Roche, der begge tidligere i år annoncerede større åbenhed om kliniske data. Novo Nordisk skriver i sin seneste regnskabsmeddelelse, at kliniske rapporter fra studier, der er afsluttet efter januar 2006, og som vedrører produkter godkendt i både USA og EU, vil være offentligt tilgængelige fra 1. marts...