Synlig og samarbejdende oversygeplejerske til Hjertemedicinsk Afdeling, Vejle og Kolding, Patienternes Sygehus

Dette job er udløbet

Så tilbyder vi

  • En position som oversygeplejerske på et sygehus med en udpræget flad ledelsesstruktur, hvor du har direkte reference til direktionen
  • En veldrevet afdeling, der lægger vægt på hurtig udredning, den rette behandling og den bedste kvalitet for patienterne og deres familier
  • Et godt arbejdsmiljø i en travl men uhøjtidelig kultur

Vi søger
En dygtig og ambitiøs oversygeplejerske, der hurtigt kan sætte sig ind i driften af Hjertemedicinsk Afdeling og definere sit ledelsesrum i samarbejde med den ledende overlæge og afdelingens øvrige ledere. Oversygeplejersken skal bidrage til en høj faglig kvalitet, høj patienttilfredshed og effektive behandlingsforløb og styrke afdelingens rekruttering, udvikling og forskningsaktivitet.

Den rette kandidat hviler også i sin faglighed og formår at lede på en synlig måde på to forskellige matrikler (hhv. Vejle og Kolding Sygehuse).

Vi forventer herudover, at du:

  • Mestrer dialog på alle niveauer i organisationen og er en excellent procesleder
  • Er en samlende og struktureret person, der er god til at planlægge og prioritere, så du kan være en synlig og nærværende leder på begge matrikler
  • Har erfaring fra det medicinske område – erfaring med kardiologi er en fordel men ikke et krav
  • Har autorisation som sygeplejerske, relevant lederuddannelse og solid ledelseserfaring – meget gerne på oversygeplejerskeniveau
  • Har lyst og evne til at leve op til Sygehus Lillebælts visioner og værdier og kan bidrage til udviklingen af sygehuset på tværs af afdelinger

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter gældende overenskomst. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen for stillingen er 14. august 2016.
Der afholdes ansættelsessamtaler 24. august og evt. 2. samtalerunde 30. august 2016.
Tiltrædelse 1. oktober 2016.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte:
Sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen, mail helle.adolfsen@rsyd.dk, tlf. 30 34 42 11 og
ledende overlæge Anne Sejr Knudsen, mail anne.sejr.knudsen@rsyd.dk, tlf. 21 77 60 35.

Om afdelingen
Kardiologien i Sygehus Lillebælt er samlet i én organisatorisk enhed under en samlet ledelse og med funktion på Vejle og Kolding Sygehuse. Afdelingen har sengeafsnit og ambulatorievirksomhed på begge matrikler og en årlig aktivitet som omfatter ca. 6.000 indlæggelser og ca. 50.000 ambulante kontakter.

Der udføres basiskardiologi på begge sygehuse, mens specialets regionsfunktioner i form af koronarangiografi, hjerte-CT, pacemakerbehandling mv. er placeret på afsnittene i Vejle. Afdelingen har samlet sin aktivitet på AK-området i AK-center, Sygehus Lillebælt, som er placeret i hjerteambulatoriet i Kolding. Vi prioriterer tæt samarbejde om patientforløbene på tværs af matrikler højt, så hjertepatienter på de to sygehuse bliver tilbudt de samme behandlingstilbud.

Afdelingen har ca. 175 ansatte, heraf 4 afdelingssygeplejersker og ca. 25 speciallæger, samt stabsfunktion på begge matrikler. Der er tæt teamsamarbejde på tværs af matriklerne, og en række organisatoriske funktioner går også på tværs, fx Medudvalg, kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde mm.

Søg nu