Reservelæge i introduktionsstilling til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatrisk klinik, Holbæk,002144 Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Sjælland, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Holbæk er en stilling ledig for reservelæge i introduktionsstilling (3800430-52-i-01) fra 01.03.18.

Dette job er udløbet

I-læge forløbet introducerer både til børne- og ungdomspsykiatrien. Der er vagtforpligtigelse knyttet til stillingen, dvs. der er enkelte vagter i Roskilde i dagtid frem til kl. 22.00.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik

Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år og har et patientgrundlag på ca. 55.000. Klinikken tilbyder undersøgelse og behandling af alle psykiatriske lidelser hos børn og unge i alderen 0-17 år. Der arbejdes i fem teams: Et småbarnsteam 0-5 år, to generalistteams 5-12 år, et ADHD-team og et ungeteam 13-17 år.

Klinikkens personale arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk, herunder mentaliseringsbaseret, såvel som kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af nyeste viden inden for det samlede psykologiske og psykiatriske felt. Vi lægger vægt på det tværfaglige samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse, herunder metodefrihed inden for givne rammer.

Læs mere om klinikken her

Arbejdsopgaver

Børne- og ungdomspsykiatrien varetager behandlingen af børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. Undersøgelse og behandling foregår i et tværfagligt samarbejde, hvor du vil indgå med din lægefaglige viden.

Vi tilbyder dig

  • Grundig introduktion
  • Introduktionskursus i børne- og ungdomspsykiatri
  • Et spændende år på en dynamisk arbejdsplads, hvor såvel det lægefaglige som det tværfaglige samarbejde vægtes højt
  • Undersøgelse og behandling finder sted ud fra såvel en biologisk, psykologisk og socialpsykiatrisk tilgang
  • Et stimulerende fagligt undervisningsmiljø
  • Deltagelse i børne- og ungdomspsykiatriens uddannelsestilbud
  • Tværfaglig supervision af såvel psykoterapi som sagsbehandling
  • Supervision og teoretisk indføring i psykoterapi for uddannelseslæger
  • Personaletræning

Løn og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børneattest og straffeattest.

Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 9 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Lægegruppen består af: 26 speciallæger og 16 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt fælles lægemøde ud over afsnitsvise lægefaglige møder.

Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.

Afdelingen har et forvagtslag med funktion fra kl. 08.00-22.00 i Roskilde på alle dage samt bagvagt i beredskab. I Roskilde samarbejder afdelingen med voksenpsykiatrien, der har en døgnbemandet psykiatrisk akutmodtagelse PAM, der er åben for alle regionens borgere.

  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
  • Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
  • Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse
  • I samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed, Region Sjælland har vi i afdelingen aktuelt ansat en forskningslektor, tre Ph.d.-studerende og en post doc.

​ Læs mere om Forskningsenheden her

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge, ph.d. Jesper Pedersen, 51 16 79 99.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist 15.11.18

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”