Psykiatrisk afdeling Vejle søger speciallæge / overlæge til almenpsykiatrisk sengeafsnit med fokus på affektive sindslidelser Psykiatrisk Afdeling Vejle
Ansøgningsfrist: 01/06/2025 Psykiatrisk Afdeling
Er du speciallæge i psykiatri og har interesse inden for affektive sindslidelser, så bliver der nu en åbning på vores affektive sengeafsnit i på Psykiatrisk Afdeling i Vejle.
Du vil blive en del af en afdeling, hvor vi har fokus på tværfaglighed, hvor man kommer rundt om det hele menneske ud fra både psykologiske, sociale, somatiske og farmakologiske forhold. Du vil sammen med oversygeplejersken blive leder af engagerede initiativrige medarbejdere og du vil indgå i den samlede ledergruppe under Psykiatrisk afdeling, Vejle. Der er rig mulighed for at være med til at skabe retning både i sengeafsnittet, men også i hele Psykiatrisk Afdeling i Vejle.
Om Psykiatrisk afdeling i Vejle:
Psykiatrisk afdeling i Vejle er beliggende i smukke omgivelser ved skov og vand. Afdelingen er etableret i nybyggede og moderne bygninger fra 2017.
Vores afdeling rummer et psykoseafsnit med 30 sengepladser, et affektiv afsnit med 30 sengepladser, et ældrepsykiatrisk afsnit med 16 senge, et afsnit med for dobbeltdiagnoser og medicinudtrapning med 15 sengepladser samt en psykiatrisk akutmodtagelse (PAM) med 8 sengepladser. Alle sengeafsnit fungerer som integrerede afsnit. Derudover er der Den Mobile Skadestue og Akut Udrykningsteam. Psykiatrisk afdeling i Vejle har 3 lokalpsykiatrier i henholdsvis Kolding, Fredericia og Vejle. Lokalpsykiatrierne har forskellig størrelse og organisering, men der tilbydes bl.a.:
Udrednings- og behandlingsteam
Team for psykoselidelser
Team for affektive lidelser
OPUS
Almenpsykiatriske teams
Team for gerontopsykiatri
Demensklinik
Team for Oligofreni
Team for Personlighedsforstyrrelser
I psykiatrien i Vejle er der visioner og mod til at skabe en fagligt stærk og stabilt veldrevet afdeling. Der er stor fokus på det gode arbejdsmiljø, forebyggelse af tvang, samarbejde på tværs (både med kommuner, de somatiske afdelinger, patienter og pårørende) og høj faglighed. Der er sat massivt ind på uddannelse og supervision.
Affektiv sengeafsnit:
Sengeafsnittet har en bred sammensætning i personalegruppen bestående af sygeplejersker, assistenter, social pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgiver, medarbejder med brugerbaggrund (peers) og læger. Du vil stifte bekendtskab med de fleste diagnosegrupper i sengeafsnittet, men med en hovedvægt på diagnoser som depression, bipolar affektiv sindslidelse, personlighedsforstyrrelser og OCD/angst.
Du vil få et både meningsfuldt og varierende arbejde, hvor faglighed og udvikling prioriteres højt. Det tværfaglige arbejde sikrer både en bredere pallette af behandlingsmetoder men også større sikkerhed for at opnå den gode udskrivning og overgang. Der arbejdes med Safewards som led i forebyggelse af tvang og der er fokus på løbende undervisning, kurser, samt fast supervision.
Kan du identificere dig med ovenstående så gå ikke glip af muligheden for at være med på holdet.
Vi tilbyder:
- Ansættelse i et spændende sengeafsnit.
- Samarbejde med veluddannet personale der arbejder både monofagligt og tværfagligt.
- Mulighed for deltagelse i relevante kurser
Vi søger:
Vi søger en speciallæge i psykiatri som:
- Har interesse for det affektive område.
- Har mod på ledelse.
- Kan arbejde tværfagligt og har gode samarbejdsevner.
- Har lyst til at være en aktiv del af en organisation i forandring og udvikling.
- Har et vist kendskab til arbejdet i et akut sengeafsnit.
Stillingen er som udgangspunkt med deltagelse i bagvagtslaget.
Krav til ansøgning:
Ansøgningen skal indeholde oplysninger vedrørende opnåede kompetencer i relation til de 7 lægeroller, som kræves af ansøgere til overlægestillinger.
Løn og ansættelsesforhold: sker i henhold til indgåede aftaler mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger/FAS
Stillingen er omfattet af lokal løndannelse
Ansøgningsfrist: 1/6 2025
Ansættelsessamtaler: 6/6 2025
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte læge Helene Meister på telefonnummer 23 82 15 18 eller cheflæge Kristina Espesen 61 19 49 06
For at søge dette job gå til denne webside: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=232566&DepartmentId=7080&MediaId=5361&SkipAdvertisement=true →