Overlæge til Ambulant Psykoseenhed, Afdeling P En stilling som overlæge i Ambulant Psykoseenhed, blandt andet med funktion i Akutafdelingen, Skejby er ledig til besættelse 1. november 2018 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Om Ambulant Psykoseenhed
Ambulant Psykoseenhed varetager ambulant behandling af patienter med psykose-sygdomme, oligofreni og andre organiske tilstande samt laver udredning af alle diagnosegrupper inkl. autisme på regionsfunktion. Neuropsykiatrisk Enhed er også placeret i Ambulant Psykoseenhed.
Vi har desuden funktion med visitation af psykose-patienter i Akutafdelingen og tilsyn på somatiske afdelinger.
I løbet af de kommende måneder laver vi en større omorganisering af det ambulante arbejde, idet vi i fællesskab har besluttet at indføre modellen F-ACT.

Vi er en arbejdsplads, der stræber efter høj faglighed og med udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Det kræver ofte villighed til fleksible løsninger. Derfor er vores arbejdsmetoder og organisering ofte til drøftelse, så vi i fællesskab finder svar på vores udfordringer.
Vi arbejder i teams, hvor vi i fællesskab løfter behandlingsansvaret.
Ved udflytningen til Skejby vil vi også få et tæt samarbejde med Akutafdelingen, idet der dagligt skal være speciallæge fra Ambulant Psykoseenhed til stede fra kl. 8-13. Der vil formentlig også blive behov for udbygning af de sub-akutte tilbud i ambulatoriet

Om Afdeling P
Afdelingen er lige nu placeret på Aarhus Universitetshospital, Risskov og hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Vi flytter til vores nye lokaler i Skejby ultimo november 2018. Afdelingen har mere end 300 ansatte og ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.

Afdelingen omfatter p.t. fire sengeafsnit med i alt 74 sengepladser, hvoraf tre sengepladser anvendes til patientstyrede indlæggelser. De fire afsnit fusioneres ved flytningen til tre sengeafsnit med i alt 72 pladser. Siden 1. maj 2018 har afdelingen haft “særlige pladser”, hvor opgaven er at give en rehabiliterende indsats. De særlige pladser bliver et selvstændigt afsnit ved udflytningen til Skejby.
Afdeling P rummer også et ambulatorium med OPUS, udredning af dobbeltdiagnose-patienter og ADHD-behandling.
Psykiatrisk Modtagelse nedlægges ved flytningen til Skejby, idet akutte psykiatriske patienter herefter hovedsageligt vil skulle modtages i Akutafdelingen.

Afdeling P har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin.

Opgaver og ansvarsområder
For stillingen gælder at overlægen:

  • forestår, koordinerer og deltager i udrednings- og behandlingsarbejdet
  • har et selvstændigt lægeligt ansvar vedrørende undersøgelse, diagnose og behandling af patienter
  • har instruktionsbeføjelser overfor de øvrige ansatte vedrørende undersøgelse og behandling
  • er ansvarlig for, at bestemmelserne i Psykiatriloven overholdes
  • er medansvarlig for den faglige udvikling i afsnittet og varetagelsen af supervisions- og undervisningsvirksomhed overfor personalet
  • har ansvaret for udarbejdelse af behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige medarbejdere
  • bidrager til at koordinere arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse med henblik på sikring af den bedst mulige patientbehandling og – pleje, herunder patienternes retssikkerhed
  • deltager i konferencer og møder af faglig karakter
  • medvirker til sikring af kvaliteten af afdelingens og afsnittets funktionsområder
  • bidrager til forskning og kvalitetsudvikling i Afd. P
  • varetager vejlednings- og andre uddannelsesopgaver i relation til uddannelse af yngre læger og psykologer
  • sikrer at stud.med.-lægevikarer og stud. med. i klinisk ophold får den nødvendige vejledning og instruktion

For funktionen i Ambulant Psykoseenhed gælder, at overlægen kan være behandlingsansvarlig og stedfortrædende behandlingsansvarlig overlæge for patienter med dom.

Funktionen i Ambulant Psykoseenhed vil endvidere indebære en vis ikke-elektiv funktion i form af:

  • visitation og assistanceydelser/tilsyn for patienter i Akutafdelingen
  • vurdering af akutte patienter, som er overdraget til voksenpsykiatrien i Akutafdelingen
  • tilsynsfunktion i forhold til patienter indlagt i somatisk afdeling

Overlægen er forpligtet til at udføre ledelsesmæssige og administrative opgaver og beslutninger, som er delegeret fra afdelingsledelsen.

Overlægen indgår i tilstedeværelsesvagt med efterfølgende beredskabsvagt med 5 hverdagsvagter og 2 weekendvagter på 20 uger.

Faglige kvalifikationer
Overlægen skal være speciallæge i voksenpsykiatri. Der lægges vægt på vilje og evne til kommunikation og samarbejde. Endvidere lægges der vægt på erfaring med faglig ledelse og gerne tillige formaliseret lederuddannelse.
Overlægen skal have interesse for og vilje til at understøtte og deltage i et aktivt videnskabeligt miljø. Det er ønskeligt, at overlægen har interesse for eller uddannelse inden for psykoterapi.

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Psykiatrisk Modtagelse og Ambulant Psykoseenhed fremgår i tilknytning til dette opslag.

Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder. Der vil ske lægefaglig bedømmelse både i forhold til funktionen i Ambulant Psykoseenhed og funktionen i Akutafdelingen.

Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan ses via nedenstående link. Vær dog opmærksom på, at besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren, når stillingen søges elektronisk. Det er altså ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.

http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/ansattelse-af-speciallager/

Ansættelse
Ansættelsen sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst på området mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Bente Brysting tlf. 2340 3835 eller ledende overlæge Merete Bysted tlf. 7847 1611.

Sidste frist for ansøgninger er den 06.09.18, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 09.10.18