Overlæge med ledelsesfunktion søges til sengeafsnit for Psykotiske Lidelser Regionspsykiatrien Midt søger en overlæge med ledelsesfunktion til Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P2 med tiltrædelse den 1. maj 2021 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=DuVwHGWU3ao]

Som vores nye overlæge skal du – i samarbejde med afdelingssygeplejersken – lede et engageret personale på Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser i Viborg.

Sengeafsnittet har 14 pladser.

Du kommer til at indgå i den samlede ledelsesgruppe for Regionspsykiatrien Midt, der er karakteriseret ved et godt tværfagligt og inkluderende miljø, kort afstand til ledelsen og en parathed til at gå ind i nye udfordringer. Ledelsesgruppen er endvidere kendetegnet af en ligeværdig og humoristisk omgangstone.

Om stillingen
Ud over ledelsesopgaven skal du:

  • tilrettelægge undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter inden for afdelingens målgruppe
  • visitere fra sengeafsnittet samt rådgive og vejlede de øvrige regionale psykiatriske institutioner og eksterne samarbejdspartnere
  • vejlede og undervise inden for dit fagområde
  • have fokus på rekruttering og uddannelse af yngre læger

Vi lægger vægt på, at du:  

  • er speciallæge i psykiatri
  • opfylder betingelserne for bedømmelse til en overlægestilling

og at du gerne har:

  • relevant lederuddannelse eller interesse for ledelse
  • bred psykiatrisk uddannelse
  • psykoterapeutisk erfaring
  • undervisningsmæssig erfaring
  • interesse for/erfaring med forskning
  • samt er god til at kommunikere med både patienter, pårørende og medarbejdere

Der vil være gode muligheder for efteruddannelse, afhængig af dine individuelle ønsker, eksempelvis: lederuddannelse, vejlederuddannelse i psykoterapi og uddannelse i kognitiv terapi. Desuden er der muligheder for igangsættelse af forskningsprojekter.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af Ny løn.

Hovedtjenestested er i Viborg, mens mødeaktivitet/samtaler/andet kan forekomme andre steder i Regionen. Videokonference anvendes i stor udstrækning, når det er muligt.

Generelt er stillingen vagtbærende i det omfang, vi har behov for. P.t. med en vagtforpligtelse som bagvagt i aktuelt 18-skiftet vagtrul samt som beredskabsvagt, når der ikke er en speciallæge i bagvagt.

Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller, indsendes elektronisk via stillingsopslaget senest søndag 28. februar 2021. 

Ansættelsessamtaler afholdes efter nærmere aftale.

Vil du vide mere?
Funktionsbeskrivelse samt yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til konst. ledende overlæge Preben Friis, Regionspsykiatrien Midt, tlf.: 21365644 eller på mail:
preben.friis@rm.dk 

Link til funktionsbeskrivelse

Læse mere på vores hjemmeside:
Du kan finde flere oplysninger om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside her:
www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt/ 

Psykiatrien i Region Midtjylland

Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge med cirka 3200 ansatte. Vi tilstræber høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter årligt.

Vores vision er “Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser”. Vi tror på, at mennesker med psykisk sygdom er en vigtig medspiller i sin egen behandling, og derfor er vores udgangspunkt er, at den enkelte patient så vidt muligt skal involveres i sin egen behandling. Vi støtter op om, at man som patient kan tage aktivt del i behandlingsindsatsen for at kunne tage styringen over eget liv og komme sig bedst muligt.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.