Bliv ledende overlæge i Gastroenterologi, Nykøbing F. Sygehus – du vil ikke fortryde det

Dette job er udløbet

Har du lyst til at stå i spidsen for et socialt og fagligt velfungerende afsnit på en stor medicinsk afdeling? Så har du nu muligheden for, som ledende overlæge, at lede vores gastroenterologiske sengeafsnit og ambulatorium gennem udvikling, vejledning, samarbejde og faglighed.

Vi tilbyder dig en spændende stilling som ledende overlæge til gastroenterologisk klynge, hvor du vil få mulighed for at påvirke udviklingen af klyngen, forskningen og samarbejder på tværs. Nykøbing F. Sygehus har et stort fokus på kontinuerligt at forbedre arbejdsmiljøet, udvikle forskningsområdet samt innovation, hvilket du vil få mulighed for at bidrage til.

Om os

Nykøbing F. Sygehus er et mindre sygehus, hvor alle kender hinanden og hvor der er et godt samarbejde internt på afdelingerne såvel som på tværs af de ni afdelinger. Dette gør sig gældende både fagligt, men også kollegialt. Sygehuset har derudover et godt og tæt samarbejde med de andre gastromedicinske og kirurgiske afdelinger i regionen og der vil her være gode udviklingsmuligheder. Afdelingen har en samarbejdsordning med Køge Sygehus, hvor kirurgerne fra Køge driver en omfattende udefunktion, som en integreret del af den Gastroenterologiske klynge. Afdelingen er klassificeret som hovedfunktionsenhed (HFE) i videreuddannelsen i intern medicin, gastroenterologi, og har et rigtigt godt ry som uddannelsessted for yngre læger.

Om stillingen

Som ledende overlæge for gastroenterologisk klynge, kommer du til at spille en central rolle i, sammen med tre oversygeplejersker, at lede, støtte, udvikle og drive en klynge på fem speciallæger, tre kursister, 70 sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere samt en række yngre læger. Du vil referere til cheflægen for medicinsk afdeling. Der vil være rig mulighed for selv at have indflydelse på stillingen, hvor der vil være højt til loftet samt kort vej fra tanke til handling – og fra dig til sygehusledelsen. Vi tilbyder en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så der også er plads til at pleje private interesser og behov. Vi lægger derudover stor vægt på vigtigheden af efteruddannelse og prioriterer det både for medarbejdere og ledere. Dette kombineret med en travl og effektiv sengeafdeling samt et stort ambulatorium gør, at der vil være rig mulighed for at vedligeholde nuværende kompetencer samt udvikle særlige interesseområder.

Om dig

Vi leder efter en dedikeret speciallæge i gastroenterologi, der med sine faglige, organisatoriske og videnskabelige kvalifikationer kan videreudvikle specialet på Nykøbing F. Sygehus. Du har enten erfaring med eller interesse for ledelse, og ønsker at udvikle disse kompetencer. Du har ambitioner om at videreudvikle både dine egne kompetencer, men også skabe læring og udvikling sammen med og for andre. Endeligt er du en nærværende og god samarbejdspartner, som evner at rumme forskellighed og vægter gode, konstruktive relationer højt.

Vi tilbyder

Nykøbing F. Sygehus tilbyder gode rammer for pendlere fra København, hvor der på alle hverdage, både morgen og aften, kører busser. Derudover er der oprettet personalehotel, hvor overnatninger kan bookes.

Lolland Falster er særdeles naturskønt beliggende med billige huse i en dejlig provinsby. Både Guldborgsund kommune og Region Sjælland står klar med masser af hjælp og rådgivning til ny-tilflyttere, og der er fine vuggestuer, børnehaver samt gode offentlige og private skoler.

Yderligere informationer

Du kan læse meget mere om stillingen og om profilen i en uddybende beskrivelse her.

Du bliver ansat som ledende overlæge for den Gastroenterologiske klynge i en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. marts 2023 eller efter aftale. Ansøgningsfristen er den 8. januar 2023.

Vil du vide mere, kan du kontakte Mercuri Urval; Josefine Rønn på telefon: 50 76 12 21 eller på e-mail: josefine.ronn@mercuriurval.com. Du kan også kontakte Cheflæge Ph.d. Christian Christiansen på telefon: 40 19 84 76 eller på e-mail: chchris@regionsjaelland.dk

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.