Afdelingslæge søges til Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital Ved Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital er en stilling som afdelingslæge med vagtfunktion ledig til besættelse pr. 1. januar 2020 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Dette job er udløbet

Du skal være speciallæge i neurokirurgi på tiltrædelsestidspunktet og have en bred faglig neurokirurgisk uddannelse således, at denne selvstændigt kan varetage patientbehandlingen i afdelingen, herunder almene neurokirurgiske indgreb.

Der arbejdes indenfor både det neurokirurgiske kranie- og spinale område, og der henvises til gældende specialevejledning.

Hjerne- og Rygkirurgi har en ambition om at kunne måle sig med internationale neurokirurgiske centre. Afdelingslægen ønskes derfor tilknyttet det tværfaglige team indenfor neuromodulation hos voksne og børn, hvor 50% procent af den øvrige ambulante og operative funktion foretages. Blandt særlige ansvarsområder vil være DBS, SCS, vagus implantation samt perifer nervebiopsier i samarbejde med teamet med mulighed for at udvikle sit ledelses­rum, sine værdier og vision, både fagligt og organisatorisk.

Hjerne- og Rygkirurgi er i betydelig grad subspecialiseret og har igennem de seneste år opbygget teamdannelse inden for områderne neuroonkologi, funktionel neurokirurgi, spinalkirurgi, vaskulær neurokirurgi, basis cranii kirurgi, neurokirurgi på børn, liquordynamiske sygdomme og neurotraumatologi.

Du kan læse mere om Hjerne- og Rygkirurgi på vores hjemmeside. Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan se her.

Vagtforhold
Vagten er en dagfunktion efterfulgt af tilkaldevagt, også i weekenden. I vagtlaget indgår 14 afdelingslæger og overlæger. I tilstedeværelsesvagt indgår reservelæger og 1. reservelæger.

Kvalifikationer og kompetencer
Forskningsmæssigt ønskes afdelingslægen tilknyttet neuromodulations forskningsgruppen (CENSE) ved afdelingen, idet ansøgere med en videnskabelig grad vil blive foretrukket.

Til stillingen kan tilknyttes et klinisk lektorat finansieret af Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Til stillingen kan tilbydes mulighed for forskningsfrikøb.

Der vil blive lagt vægt på en ansøger, der

  • vil arbejde ud fra Region Midt og Aarhus Universitetshospitals strategier og værdigrundlag og målrettet samarbejde med relevante partnere med opfyldelse af fastsatte mål
  • har erfaring med organisering og koordinering af en travl neurokirurgisk afdeling
  • kan indgå i et tværfagligt samarbejde – herunder med samarbejdende afdelinger
  • kan arbejde i et miljø, hvor dialog, samarbejde og uddelegering af ansvar til øvrige medarbejdere opleves som naturligt
  • er åben og loyal

Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til speciallægens syv roller, jf. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for disse områder (Medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker, professionel). Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder. Skema kan hentes her.  Du opfordres til, at udfylde og vedlægge dette til din ansøgning – gerne som Word fil.

Ansøgning fremsendes elektronisk via nedenstående link, vedlagt CV, dokumentation for uddannelse samt dokumentation for kompetencer inden for de syv lægeroller (gerne udfyldt skema) og andre relevante bilag.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler den 1. november 2019 eller snarest derefter.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.