På Grenåvej nord for Aarhus en morgen i maj 1981 var den unge læge Ole Nørregaard på vej fra kollektivet mod lufthavnen i sin grå 2CV varevogn. Han kunne efterhånden turen i blinde, for de seneste ugers begivenheder havde krævet alles tilstedeværelse i København. Og denne dag var ingen undtagelse. Medlemmerne var gået på gaden stik imod de officielle opfordringer fra både foreningen og politikerne. Strejken, der havde luret i kulissen, siden de yngre læger havde fraskrevet sig deres autorisationer...
