I starten af marts fik en apopleksipatient trombolyse 7 minutter og 48 sekunder efter ankomsten til trombolysemodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Det er ekstremt hurtigt – også på Bispebjerg, som med en omlægning af rutinerne på tre måneder har halveret den såkaldte ’door-to-needle’-tid – det vil sige den tid, der går, fra apopleksipatienten ankommer, til hun får den blodpropopløsende behandling med trombolyse. Hvor der tidligere i gennemsnit gik 50 minutter fra patientens ankomst, til behandlingen gik i gang, går der nu...
