Udfordringer på tværs af Norden

I løbet af konferencen blev der præsenteret forskellige udfordringer relateret til sundhedsstrukturer i de nordiske lande, med fokus på at fremme diagnostik og pleje af patienter med Alzheimers. Oplægsholderne delte viden om de aktuelle sundhedsforløb i deres lande og skitserede fremtidige muligheder for at opnå tidligere og mere præcise diagnoser.

Vigtigheden af biomarkører

Michael Schöll, professor i molekylær medicin ved Göteborgs Universitet, understregede behovet for at udstyre primærsektoren med omkostningseffektive og skalerbare biomarkører. I øjeblikket er biomarkør tests begrænset til specialiserede hukommelsesklinikker og kræver analyse af cerebrospinalvæsken eller hjerneafbildninger.

Blodbaserede biomarkører repræsenterer et stort gennembrud inden for diagnostik. Ny forskning viser, at de kan implementeres i primærsektoren med høj nøjagtighed. Professor Schöll nævnte også digitaliseret kognitiv testning, der giver mulighed for gentagne tests i kendte omgivelser og potentielt bedre diagnostisk nøjagtighed sammenlignet med nogle af de traditionelle neuropsykologiske tests.

“Traditionelle neuropsykologiske tests er generelt designet til at opdage åbenlys kognitiv svækkelse, men vi bevæger os nu mod tidlig diagnosticering af Alzheimers, hvor disse former for tests har klare begrænsninger,” sagde professor Schöll.

Den danske nationale handlingsplan

Dr. Kristian Steen Frederiksen, lektor ved Københavns Universitet, fremhævede den danske nationale handlingsplan for demens som et centralt værktøj til at forbedre demensplejen. Dog er der betydelig regional variation i brugen af test med biomarkører, hvilket skaber udfordringer som stigende ventetider. Aktuelle projekter arbejder på at optimere patientudvælgelse og implementere nye teknologier samt styrke samarbejdet med primærsektoren.

Fremtidige diagnostiske fremskridt

Blodbaserede og digitale biomarkører er mere skalerbare og kan potentielt reducere flaskehalse i diagnostik, samtidig med at de forbedrer nøjagtigheden og er mindre invasive for patienterne.

“Ud over blodbaserede biomarkører kan fremtidige fremskridt også ske ved hjælp af kunstig intelligens, big data og digitale biomarkører fra wearables,” tilføjede Dr. Frederiksen.

Finlands tilgang til diagnostik

Dr. Johanna Krüger fra Oulu Universitet i Finland pegede også på lignende udfordringer. De opdaterede finske retningslinjer for diagnosticering af Alzheimers har krævet bekræftelse med biomarkører siden 2023. I Finland henvises yngre patienter typisk til neurologer, mens ældre patienter tilses af geriatere, men der er også regionale forskelle her.

“Missionen er at sikre nøjagtig og rettidig diagnose,” sagde Dr. Krüger.

Perspektiver for fremtiden

Professor Geir Selbæk fra Oslo Universitet understregede, at vi står over for betydelige ændringer. Han nævnte, at der er usikkerhed i diagnoser, især for patienter i primærsektoren uden biomarkørvalidering. Fremadrettet vil der være behov for et mere effektivt patientforløb, der kræver bedre koordinering og optimering af arbejdsgange i primærsektoren.

“Vi står over for et stort antal mennesker, der ønsker vurdering, og de kræver højere præcision tidligere,” sagde professor Selbæk.

Konklusion

Samlet set viser de betydelige forskningsmæssige fremskridt inden for Alzheimers sygdom det presserende behov for tidlig og præcis diagnose. Integration af omkostningseffektive og skalerbare biomarkører samt avanceret digital testning vil være afgørende for at forbedre mulighederne for tilgængelig og nøjagtig diagnosticering. Disse innovationer vil hjælpe med at tackle de udfordringer, som sundhedssystemerne står overfor i de nordiske lande, og i sidste ende forbedre behandling af patienter med Alzheimers sygdom.

PP-AD-DK-0007 / 19.11.2024