Ledende overlæge – Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital. Stillings- og funktionsbeskrivelse. En stilling som ledende overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Hud og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse per 1. juni, 2023 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i dermato-venerologi. Ansøgeren skal have specialkompetencer på højt fagligt niveau inden for sine særlige faglige interesseområder. Den ledende overlæge vil få lægeligt funktionslederansvar for både hudklinik og sengeafsnit.

Der lægges vægt på personlige egenskaber som rummelighed, robusthed og en positiv og konstruktiv tilgang til udfordringer. Desuden ønsker vi en ledende overlæge, som tror på tværfagligt samarbejde til gavn for vores patienter.

Den ledende overlæge skal varetage den daglige ledelse af klinik og sengeafsnit i tæt ligeværdigt samarbejde med oversygeplejersken og de daglige ledere for sekretærgruppen. Der vil også være et tæt samarbejde med den ledende uddannelsesansvarlige overlæge.

Sammen med resten af ledergruppen skal I udarbejde strategi og visioner for området, have fokus på trivsel og arbejdsmiljø i hele afdelingen og sikre det tværfaglige samarbejde. Desuden rummer stillingen arbejdstilrettelæggelse i samarbejde med skemalægger, overblik over rumfordeling i hudklinikken, og prioritering af ressourcer i samarbejde med afdelingsledelsen. Den ledende overlæge får personaleansvar for afdelingslægerne på afdelingen, aktuelt 6 afdelingslæger.

Den ledende overlæge skal i samarbejde med afdelingens øvrige læger deltage i afdelingens kliniske funktion, udvikling og forskning. Herunder indgår stuegangsfunktion og ambulatoriefunktion og deltagelse i multidisciplinære konferencer.

Den ledende overlæge får i alt to administrationsdage om ugen til at løse ledelsesopgaverne. Der skal således påregnes 3 dage med direkte klinisk arbejde om ugen. Der vil være krav om lederkompetenceudvikling.

Der lægges vægt på, at ansøgeren besidder en velfunderet og relevant dermato-venerologisk baggrund – inklusive forskningserfaring, samt flair for og lyst til ledelse.

Det er en forudsætning, at ansøgeren er kvalificeret til en overlægestilling på Hud og Kønssygdomme, AUH, da ansøgeren også skal varetage kliniske funktioner.

Ansøgeren bedømmes ud fra følgende kriterier:

Den medicinske ekspert
Arbejdsområdet dækker hele afdelingen og ansøgeren skal derfor kunne varetage undersøgelse og behandling af såvel indlagte som ambulante patienter.

Kommunikator
Ansøgeren skal have kommunikative kompetencer, som kan sikre en optimal patientbehandling.
Ansøgeren skal have evne til at formidle viden til afdelingens personale.

Samarbejder
Ansøgeren skal kunne samarbejde tværfagligt og tværorganisatorisk – såvel i som uden for organisationen.
Ansøgeren skal medvirke til at skabe en kultur, der stimulerer til samarbejde.
Ansøgeren skal medvirke ved udvikling af samarbejdsrelationer med andre afdelinger både i og uden for Region Midtjylland.

Leder/administrator
Ansøgeren skal have lederevner, som sikrer medarbejdernes engagement og involvering i afdelingens kliniske arbejde, forskning og udvikling.
Ansøgeren skal aktivt deltage i afdelingens målrettede kvalitetsudviklingsprocesser.
Ansøgeren skal være aktiv i udvikling af afdelingens ledelsesstrategi, som skal sikre en dialog baseret på samarbejde og ledelse.

Sundhedsfremmer
Ansøgeren skal deltage aktivt i afdelingens tiltag såvel internt som eksternt vedrørende forebyggelse af dermato-venerologiske sygdomme.

Akademiker 
Ansøgeren skal selvstændigt initiere forsknings- og udviklingsprojekter inden for afdelingens prioriterede forskningsområder.
Ansøgeren skal kunne varetage vejledning af yngre læger og medicinstuderende i relation til klinisk og eksperimentel forskning.
Ansøgeren skal i det daglige arbejde og på eget initiativ undervise afdelingens yngre læger og studerende i kliniske problemstillinger.

Professionel
Ansøgeren skal optræde professionelt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation samt børneattest.

Ledelsesmæssig reference
Den ledende overlæge refererer til cheflægen vedrørende lægefaglige problemstillinger og i øvrigt til afdelingsledelsen.

Vagtforpligtelse 
Stillingen er vagtfri..

Er du interesseret, hører vi gerne fra dig. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge, dr.med. Mette Deleuran, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, mail: mettdele@rm.dk

Ansøgningsfrist 30. april, 2023.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.