Chef til Center for Sundhed og Rehabilitering, Københavns Kommune

Dette job er udløbet

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune søger en strategisk og visionær centerchef, der brænder for sundhedsområdet og kan tænke i nye løsninger til gavn for borgerne i København. Vi søger en fagligt stærk chef, der kan sætte retningen, har en veludviklet politisk forståelse og lyst til at gøre en reel forskel på et af de mest centrale velfærdsområder.

I tæt samarbejde med en centerchefkollega skal du sætte den strategiske ramme og retning for det nære, sammenhængende og bæredygtige sundhedsvæsen i Københavns Kommune. Du vil skulle stå i spidsen for udviklingen og implementeringen af nye løsninger på sundheds-, genoptrænings- og rehabiliteringsområdet, og du vil skulle sikre København en tydelig stemme i den nationale sundhedsdebat.

Det er en stilling, hvor du får mulighed for at gøre en stor forskel for borgerne i København. Du får samtidig en unik platform til at sætte dit præg på udviklingen af det nære sundhedsvæsen i Danmarks største kommune og helt særlige muligheder for at påvirke den nationale sundhedsdagsorden.

Vi har høje ambitioner og arbejder bl.a. på at mindske uligheden i sundheden, skabe sammenhæng i borgernes forløb og videreudvikle vores behandlings-, genoptrænings- og rehabiliteringstilbud, så de i endnu højere grad kan tilpasses efter den enkelte borger. Samtidig ønsker vi at styrke vores fokus på evidens, kvalitet og effekt, så vi prioriterer rigtigt og så vores ressourcer altid bruges bedst muligt.

Det er en stilling med mange facetter og masser af strategisk perspektiv. Konkret vil du skulle levere indspark til de politiske dagsordener, implementere politiske målsætninger og udvikle komplekse driftsopgaver samt skabe rammer, der styrker, understøtter og udvikler forvaltningens driftsenheder.

Vi vil lykkes, og derfor skal du også have fokus på eksekvering, og at vores beslutninger bliver implementeret i bund. Du vil få et tæt samarbejde med forvaltningens andre politisk-administrative enheder, de forskellige driftsenheder og nøgleaktører på sundhedsområdet.

Du vil referere direkte til den administrerende direktør, og sammen med din chefkollega bliver du chef for en ambitiøs og velfungerende ledergruppe på fem afdelingsledere samt ca. 60 dygtige og engagerede medarbejdere. Samtidig får du i samarbejde med din chefkollega det overordnede ansvar for forvaltningens seks bydækkende centre, der tilbyder specialiserede behandlings- og rehabiliteringsforløb for borgere i Københavns Kommune.

Vores forventninger
Du har en relevant uddannelse og erfaring med ledelse, gerne ledelse af ledere. Du har en solid faglig viden om sundhedsområdet, politisk tæft og interesserer dig for nye sundhedsfaglige tendenser og strømninger.

Du tænker strategisk, er udviklingsorienteret og har et klart blik for, hvor noget kan gøres bedre. Du har erfaring med strategiudvikling og forstår, hvad der skal til for at omsætte politiske visioner til handling. Samtidig kan du skabe rammer, der sikrer en solid drift og gør det let for andre at lede.

Du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer og lyst til at bidrage på tværs af organisationen og repræsentere Københavns Kommune i mange forskellige sundhedsfaglige fora.

Du er god til at samarbejde og trives i en tillidsbaseret organisation, hvor dialog, delegering og en inddragende ledelsesstil er helt fundamentalt.

Ansættelsesbetingelser
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter cheflønsaftalen for Københavns Kommune.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at ringe til adm. direktør Per Bennetsen på tlf. 30 66 03 77 eller yr4t@kk.dk eller partner i Genitor, Jens Marcussen på tlf. 3141 0587 eller jm@genitor.dk.

Læs den fulde jobprofil.

Læs mere om vores ledelsesgrundlag.

På www.kk.dk kan du læse om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen – herunder ældrepolitikken ’Vær med – hele livet’ og sundhedspolitikken ’Nyd livet, københavner’.

Søg via linket senest torsdag den 13. april 2023

Der afholdes første ansættelsessamtaler onsdag den 19. april 2023 og anden samtale foregår tirsdag den 25. april 2023.

Mangfoldighed
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.