Center for Sundhed og Rehabilitering søger afdelingsleder Center for Sundhed og Rehabilitering søger afdelingsleder med unik mulighed for at præge udviklingen af det nære sundhedsvæsen i landets største kommune

Dette job er udløbet

Center for Sundhed og Rehabilitering er et nyetableret center funderet på en ambition om at sætte nye standarder for den kommunale sundheds- og rehabiliteringsindsats, der taler ind i en udvikling med flere og mere behandlingskrævende borgere og færre hænder til at løse opgaven. Vi vil gerne udvikle både samarbejdet med regionen og præge den nationale dagsorden med nye visionære løsninger til gavn for københavnerne. Til det har vi brug for en ny afdelingsleder med fokus på genoptræningsområdet, midlertidige døgnophold og hjerneskadeområdet.

Du vil få personaleansvaret for en gruppe fagligt funderede, engagerede og ambitiøse medarbejdere og skal bringe dem og deres kompetencer om rehabilitering og genoptræning i spil indenfor en strategisk og politisk interessant ramme, som du vil få en væsentlig aktie i at folde ud.

Du vil indgå i en ledergruppe bestående af to centerchefer og fire andre afdelingsledere, som er optagede af – og godt i gang med – at skabe fælles ledelsesrum og få udnyttet synergier og etableret samarbejde på tværs i centeret med en fælles tilgang til rehabilitering som en absolut ledestjerne.

Vi forventer, at du har en god politisk og strategisk forståelse for, hvordan rehabilitering spiller en central rolle i det nære og bæredygtigt sundhedsvæsen, og at du leder tillidsbaseret. Vi foretrækker ansøgere med erfaring med det kommunale sundhedsvæsen.

Du kan læse mere om vores organisation og forventninger til dig i jobprofilen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Sine Mutanu Jungersted på 5074 3445.

Søg via linket senest søndag den 6. november 2022.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.