Overlæge til klinik H1 ved Regionspsykiatrien Horsens
Regionspsykiatrien Horsens er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og varetager den samlede voksenpsykiatriske service i Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder kommuner med i alt 210.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland.
Afdelingen har 2 sengeafsnit. Et lukket afsnit med 16 senge og et skærmet afsnit med 21 senge. Derudover er der 2 sengepladser i den visiterede modtagelse.
Desuden er der to psykiatriske klinikker H2 (affektive sindslidelser, personlighedsforstyrrelser, angst, PTSD og ældrepsykiatri) og psykiatrisk klinik H1 (ADHD og psykotiske lidelser herunder OPUS).”
Overlægen har bl.a følgende opgaver og ansvarsområder:
- forestår visitation efter delegering fra funktionsledelsen
- forestår, koordinerer og deltager i behandlingsarbejdet
- har et selvstændigt lægeligt ansvar vedrørende undersøgelse, diagnose og behandling af patienter
- har ansvaret for udarbejdelse af behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige medarbejdere
- ansvaret for patienter med dom
Overlægens kvalifikationer:
- speciallæge i voksenpsykiatri
- bred psykiatrisk uddannelse og erfaring
- erfaring med eller interesse for psykoseområdet
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området.
Der er formaliseret bagvagt knyttet til funktionen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Ane Azalea Gildberg tlf. 5338 2570.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24.10.16.
Søg stillingen via “Ansøg her!”-knappen.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.