Ved kirurgisk område, Dronning Ingrids Hospital, Gynækologisk/obstetrisk afdeling har vi en ledig stilling til besættelse som Overlæge/speciallæge i Gynækologi/Obstetrik

Dette job er udløbet

Overlægerne går i bagvagt indenfor eget speciale. Overlægerne foretager konsulentrejser til Grønlands øvrige byer og undersøger og behandler patienter lokalt på distriktssygehusene.
Til kirurgisk område er tilknyttet 7 reservelæger og 2 klinisk basisuddannelses læger i en døgndækket vagtordning. Kirurgisk område har uddannelsesstillinger i samarbejde med Region Syd, Danmark, indenfor almen medicin og afdelingernes specialer, herunder intro- og hoved-uddannelse i gynækologi/obstetrik, samt underviser studenter fra Aarhus Universitet.

Dronning Ingrids Hospital er Landshospital for Grønlands 56.000 indbyggere og lokalsygehus for Nuuks omkring 16.000 borgere. Hospitalet har udover kirurgisk område et psykiatrisk område og medicinsk område omfattende blandt andet onkologisk funktion og radiologisk afdeling med CT /MR scanner, samt et akutområde med anæstesiafdeling og intensiv afsnit. Endvidere daghospital/patienthotel samt moderne operationsafdeling med 5 veludstyrede operationsstuer. Hospitalet samarbejder med hospitaler i Danmark og Island om mere specialiseret undersøgelse og behandling. Det almenmedicinske speciale, og skadestuefunktionen for Nuuk varetages af Dronning Ingrids sundhedscenter (DIS), som fysisk ligger under Dronning Ingrids Hospitals tag. Sundhedsvæsnet uden for Nuuk er organiseret i 5 regionscentre med tilhørende sundhedscentre i de mindre byer.
Det grønlandske Sundhedsvæsen er inde i en rivende udvikling, som du vil have mulighed for at præge. Dronning Ingrids Hospital har netop implementeret EPJ i form af Cosmic, der inden for det næste år vil blive udrullet på kystsygehusene.
Overordnet styres sundhedsvæsenet af en Sundhedsledelse, som refererer til Departementet for Sundhed.

Den aktuelle stilling:
Der efterspørges speciallæge med bred gynækologisk/obstetrisk uddannelse men subspecialisering inden for de gynækologiske/obstetriske subspecialer er også ønskelig.
Gynækologisk/obstetrisk afdeling er en afdeling med et godt samarbejdsklima både inden for specialet og med Hospitalets øvrige specialer. Du vil opleve en afdeling i udvikling, hvor du er tæt på beslutningsprocesserne.
Så har du mod på en stilling med mange nye og spændende udfordringer i et land med en storslået natur, så har vi stillingen til dig.

Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og lægeforeningen.

Rejse- og bolig forhold:
Der vil til stillingen kunne anvises bolig, der betales efter gældende regler
Ved vikariater ydes den ansatte til- og fratrædelsesrejse.
Ved fastansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for den ansatte og dennes ægtefælle eller dermed ligestillede samt hjemmeboende børn under 18 år fra bopælen i norden til bopælen i Grønland.
Spørgsmål vedrørende boligen bedes stilet til arbejdsstedet.

Kontakt/information:
Nærmere oplysning om stillingen hos overlæge Ole Lind på e-mail:OLI@peqqik.gl eller på telefon (+299)344357 (observer grønlandsk tid GMT – 03:00).
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Uka Chemnitz-Madsen på telefon +299 34 43 83 eller på e-mail: UKEG@PEQQIK.GL 

Nyttige oplysninger i forbindelse med ansættelse i det Grønlandske Sundhedsvæsen kan findes i informationsmaterialet: ‘Grundbog om at flytte til Grønland og arbejde i det Grønlandske Sundhedsvæsen’ påhttp://mags.datagraf.dk/dgs/4/
For at arbejde som læge på Grønland, er det krævet dansk autorisation og dansk cpr-nr. Se mere om bestemmelserne påhttps://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelse-autorisation/autorisation/autorisation-og-pligter hjemmeside.
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at der skal søges arbejdes-og opholds tilladelse. Ansøgning kan ske på følgende link https://www.nyidanmark.dk/da-dk/ophold/groenland/groenland.htm 

Ansøgning bilagt kopi af autorisation og relevante bilag sendes til PERSONALE@PEQQIK.GL 

Ansøgningsfrist: 19. august 2016 kl. 12.00 grønlandsk tid.