Afdelingslæge Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Syd, søger afdelingslæge

Dette job er udløbet

Om os
I Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder vi for, at det er trygt at være patient i det danske sundhedsvæsen.

Vi behandler klager fra patienter og ankesager om erstatninger. Vi fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed i sundhedsvæsenet, udsteder autorisationer til sundhedspersoner og administrerer rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser. På det grundlag bidrager vi til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser.

Vi er mere end 400 medarbejdere og har tilknyttet over 700 sagkyndige konsulenter, der dækker de sundhedsfaglige specialer inden for hele sundhedsområdet.

I Tilsyn og Rådgivning Syd fører vi tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsvæsenets organisationer i Region Syddanmark samt varetager rådgivning af myndigheder omkring smitsomme sygdomme, miljø, retslægelige ligsyn, kørekort og meget andet. Som en del af vores tilsynsforpligtelse, følger vi landets lægers medicinordinationer gennem Styrelsen for Patientsikkerheds Ordinations Overvågningsprogram.

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte:

  • Tilsynsopgaver, herunder samtaler med autoriserede sundhedspersoner og udgående tilsynsbesøg på sundhedsvæsenets institutioner
  • Rådgivning af offentlige myndigheder i sundhedsjuridiske spørgsmål
  • Retslægelige opgaver, herunder retslægelige ligsyn
  • Håndtering af opgaver i relation til anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme, hygiejne, miljømedicin og trafikmedicin

Derudover forventes der at blive opgaver i forbindelse med udviklingen af det risikobaserede tilsyn.

Dine kvalifikationer
Du er uddannet læge og er speciallæge i samfundsmedicin, almen medicin eller andet relevant speciale. Du har interesse for varetagelse af administrative samfundsmedicinske opgaver, herunder gerne tilsynsopgaver og interesse for det sundhedsjuridiske område. Er du ikke speciallæge, er der mulighed for ansættelse som introduktionslæge i samfundsmedicin.

Vi lægger vi vægt på, at du:

  • har høj faglighed
  • har et godt overblik og selvstændigt kan tilrettelægge dine arbejdsopgaver
  • tager ansvar for dit arbejde og leverer resultater til tiden
  • er motiveret af at nå fastsatte kvalitets- og produktionsmål
  • arbejder systematisk, målrettet og er god til at træffe beslutninger.

Vi forventer desuden, at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, da arbejdet indebærer samarbejde med forskellige faggrupper både internt i styrelsen og eksternt.

Vi tilbyder
Et arbejde med mange samfundsnyttige opgaver. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.

Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt samarbejdsmiljø med dygtige kollegaer, bl.a. læger, sygeplejersker, jurister og kontorfunktionærer.

Vores arbejdsmiljø er energisk, uformelt og præget af et stort fagligt engagement og gensidig respekt.
Vi er fysisk placeret på Nytorv 2, 1. 6000 Kolding.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen som afdelingslæge/evt. introduktionslæge sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat 1. november 2016 eller snarest derefter.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes tidsbegrænset af en ansøger uden speciallægeanerkendelse og vil i så fald kunne bruges som en 1-årig introduktionsstilling i samfundsmedicin.

Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte enhedschef Henrik L. Hansen på tlf. 7222 9375.

Er du interesseret?
Så send os din ansøgning vedhæftet kopi af CV, relevante eksamensbeviser m.v. via Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside www.stps.dk senest den 19. oktober 2016. Samtaler forventes afholdt i uge 43.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.