Cheflæge søges til Grønlands Sundhedsvæsen
Cheflægen er medlem af Sundhedsledelsen, som består af 1 styrelseschef, 1 cheflæge og 1 chefsygeplejerske. Som cheflæge har du det overordnede lægefaglige, ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for driften samt udviklingen og koordineringen af forebyggelsesindsats og sundhedsfremme. Styrelseschefen har det endelige driftsmæssige og økonomiske ansvar over for Departementet for Sundhed.
Du arbejder på flere niveauer i Sundhedsvæsenet fra det politisk strategiske til det operative. Du vil være en vigtig del af implementeringen af telemedicin og sikring af den nødvendige registrering af sundhedsvæsenets aktivitet og kvalitet.
Faglighed Du er som den nye cheflæge speciallæge, gerne med praktisk sundhedsfaglig erfaring fra såvel primær som sekundærsektor. Du skal være primus motor i koordineringen af sundhedsvæsenet, hvorfor en stærk faglig profil og betydelig ledelseserfaring er påkrævet. Du har indsigt i og gerne erfaring fra det grønlandske sundhedssystem med dets særlige faglige og logistiske udfordringer.
Personlighed
Du skal sammen med de to andre medlemmer af Sundhedsledelsen udgøre en visionær og handlekraftig ledelse. Du har et positivt perspektiv på sundhedsvæsnets udvikling og ser kreative løsninger som en mulighed for at skabe mere effektivitet og kvalitet til gavn for den grønlandske befolkning.
Du forstår at agere i, et multiinteressent miljø tæt på det politiske system. Du har lyst til ledelse såvel opadtil som nedadtil, med stærkt fokus på tværfaglige løsninger af opgaverne. Du har en høj personlig integritet og stærke kommunikative og analytiske evner. Det er vigtigt, at du også er holdspiller.
Vi tilbyder
Som cheflæge vil du få mulighed for at udfordre din faglighed og dine lederkompetencer under ganske særlige og attraktive vilkår. Cheflægen er sammen med sundhedsledelsen en yderst central spiller i de igangværende reformer og har stor indflydelse på fremtidssikringen af det grønlandske sundhedsvæsen. Cheflægen er som ansat i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse dybt involveret i det politisk strategiske arbejde. For den rette profil tilbyder vi unik faglig og personlig udfordring og udvikling i et spændende multikulturelt sundhedsvæsen i fremdrift.
Vilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og Lægeforeningen som åremålsansættelse. Der stilles bolig til rådighed samt gunstige efteruddannelsesmuligheder.
Ansøgning
Ansøgning med CV sendes til PERSONALE@PEQQIK.GL, senest fredag den 11. november 2016 kl. 12:00 grønlandsk tid. Ansættelsessamtaler forventes afholdt medio november 2016.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til nuværende Cheflæge AnneMarie Grell Ulrik på GL tlf.: +299 34 43 93 eller mail: AMU@PEQQIK.GL. Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos SUNDHEDSLEDELSEN@PEQQIK.GL.
Du kan læse mere om Departement for Sundhed, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse og om Sundhedsvæsnet på www.nanoq.gl, www.peqqik.gl samt www.gjob.gl