En stilling som afdelingslæge i håndkirurgisk sektor, Ortopædkirurgi, Regionhospitalet Viborg er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale En fuldtidsstilling som afdelingslæge i håndkirurgisk sektor, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Om stillingen
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædkirurgi med særlig interesse for det håndkirurgiske fagområde og som har erfaring med både elektiv og akut håndkirurgi.

Vagtforhold
Det forventes at afdelingslægen indgår i afdelingens bagvagt sammen med andre speciallæger og 1. reservelæger.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her

Afdelingsledelsen

Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefsygeplejerske, desuden er den ledende sekretær, oversygeplejersken, ledende terapeut og ledende overlæge en del af ledelsesteamet. Ledelsen er kendetegnet ved et tæt samarbejde med medarbejderinvolvering ud fra Regionens værdier: dialog, dygtighed og dristighed. Afdelingens vision er at vi vil levere høj behandlingskvalitet i sammenhængende ortopædkirurgiske forløb, hvor patient og pårørende er i fokus.

Om afdelingen 
Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg har akut optag fra Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner med i alt ca. 225.000 indbyggere. Afdelingens sengeafsnit har plads til i alt 27 indlagte patienter, derudover har afdelingen en klinik med ca. 25.000 ambulante besøg årligt. Afdelingen behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser. Der er en høj og stigende aktivitet indenfor både den akutte og den elektive ortopædkirurgi.

Afdelingen har undervisningsforpligtigelse for læger i basis- og hoveduddannelse samt for medicinske studenter inden for ortopædisk kirurgi.

Der er stor fokus på uddannelse og læring, og vi forventer at du deltager i både teoretisk og praktisk undervisning af afdelingens læger, studenter og øvrige personale. Vi forventer også interesse for deltagelse i videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering.

Vi tilbyder

  • En stilling med gode muligheder for faglig udvikling
  • For afdelingslæger vil der blive udarbejdet en udviklingsplan i samarbejde med den specialeansvarlige overlæge med henblik på at opnå overlægekvalificering
  • Alle speciallæger har egen uddannelseskonto
  • En afdeling med højt til loftet, god kollegialitet og humoristisk omgangstone
  • En nærværende cheflæge, for hvem både faglighed og værdier vægtes højt.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Cheflæge Steen Olesen på tlf. 7844 6501.

Ansøgningen
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats. Desuden skal der vedlægges kvalifikationer inden for “speciallægens 7 roller”. Eventuelle reference personer bedes anført i ansøgningen.

Ansøgningsfrist 13. august 2023.

Samtaler forventes afholdt i uge 34/2023

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.