Yngre læge søges til ph.d.-projekt om introduktionsstillingers betydning for specialevalg Vi søger en selvstændig og dynamisk yngre læge med sans for forskning og lyst til at udfylde rollen som projektansvarlig i et ph.d.-projekt med titlen: Introductory positions: How they influence a doctor’s postgraduate education and their choice of specialty.
Projektet udføres i et tæt videnskabeligt samarbejde mellem Videreuddannelsesregion Nord og Aarhus Universitet.
Om stillingen
Ansættelsen udgår fra Koncern HR, Sundhedsuddannelser i Region Midtjylland og er en tidsbegrænset stilling med ansættelse fra 1. august 2023 eller snarest derefter og med udløb 31. juli 2026.
Stillingen indebærer følgende opgaver:
- Udførelse af litteraturstudier
- Planlægning af dataindsamling
- Udførelse af dataindsamling
- Analysearbejde
- Udarbejdelse af publikationer til internationale tidsskrifter
- Deltagelse i konferencer, seminarer og lign.
- Undervisning og deltagelse i kurser
Hvem er vi?
Koncern HR, Sundhedsuddannelsers hovedopgave er at medvirke til, at sundhedsvæsenet i Region Midtjylland har medarbejdere med de nødvendige kompetencer – særligt set i forhold til de målsætninger, som Region Midtjylland har på sundhedsområdet.
Opgaverne i kontoret er bl.a.
- at konkretisere Region Midtjyllands målsætninger i forhold til behovet for kompetencer hos hospitalernes medarbejdere
- at medvirke til rekrutteringen af fremtidens sundhedsprofessionelle
- at sikre kompetenceudviklingen af Region Midtjyllands sundhedsprofessionelle
Vi løser opgaverne i tæt dialog og samarbejde med relevante partnere – både regionalt og nationalt, særligt uddannelsesinstitutioner, kommuner og Sundhedsstyrelsen mv.
Vores mission er at skabe rammer og sammenhæng på uddannelsesområdet.
Vores vision er at gøre en markant forskel på uddannelsesområdet, så Region Midtjylland har sundhedsprofessionelle med de rette kompetencer – både nu og i fremtiden.
Vi er et kontor med spændende drifts- og udviklingsopgaver inden for et område med stort politisk fokus og samfundsmæssig interesse.
Kvalifikationer
Du har en uddannelse som læge og erfaring med forskning inden for medicinsk uddannelse.
Vi lægger vægt på at du:
- Har gode analytiske evner og er i stand til at sætte dig hurtigt ind i komplekse problemstillinger og sammenhænge
- Har viden om hvordan postgraduat medicinsk uddannelse er organiseret
- Har erfaring med forskning i medicinsk uddannelse, både præ- og postgraduat
- Har erfaring med kvalitative metoder
- Har kendskab til narrative metoder
- Har erfaring med at publicere inden for medicinsk uddannelsesforskning
- Taler og skriver engelsk
Derudover forestiller vi os, at du har følgende kompetencer:
- Er systematisk og god til at skabe struktur og overblik
- Har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt
- Arbejder selvstændigt og tager både initiativ og ansvar i forhold til opgaverne
- Går til opgaverne med fokus på løsninger og med stort engagement og professionalisme
- Er fleksibel og kan håndtere at have mange opgaver i gang uden at miste overblikket
- Er serviceminded og god til at se muligheder
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde en spændende forskerstilling, forankret i en international vejledergruppe.
Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Tjenestestedet vil være i Aarhus.
Ansøgningsfristen er mandag den 26. juni 2023.
Forventet ansættelsessamtale fredag den 30. juni 2023.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til
- Lektor Jane Ege Møller direkte telefon 22912977,
email: jane@clin.au.dk eller - Kontorchef Mads Skipper, direkte telefon 6146 3137,
e-mail: c
Lidt uddybende om, hvem vi er
Sundhedsuddannelser er en del af Koncern HR med p.t. 18 medarbejdere. Opgaverne ligger inden for følgende tre hovedområder:
- Strategisk planlægning, koordinering og udvikling af uddannelser på sundhedsområdet i Region Midtjylland.Opgaverne omfatter blandt andet:
- håndtering af den kliniske del/praktikken på over 20 forskellige uddannelser på sundhedsområdet – lige fra erhvervsuddannelser og professionsbacheloruddannelser til kandidatuddannelser
- udvikling af og opfølgning på uddannelsesstrategiske indsatser.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med Region Midtjyllands Center for Kompetenceudvikling, som er leverandør af efter- og videreuddannelse.
- Sekretariat for Videreuddannelsesregion Nord
Opgaverne omfatter blandt andet:- årlig planlægning og håndtering af besættelsen af ca. 300 uddannelsesstillinger inden for de 39 lægelige specialer
- sekretariatsbetjening af mødefora
- løbende personsagshåndtering
- kvalitetsmonitorering af den lægelige videreuddannelse
Derudover har kontoret tovholderfunktion på forskellige tværgående udviklingsprojekter på området for den lægelige videreuddannelse.
- Nationalt sekretariat for specialpsykologuddannelsen
Opgaverne omfatter blandt andet:- håndtering og planlægning af videreuddannelse for psykologer i psykiatrien
- sekretariatsbetjening af råd og uddannelsesudvalg
- tovholder på opslag af uddannelsesstillinger
- bistand til uddannelsesansvarlige og psykologer i uddannelsesstillinger
Læs eventuelt mere om Region Midtjylland på www.regionmidtjylland.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.