Specialpsykolog med funktionsledelse til Sengeafsnit 3 for affektive lidelser – Regionspsykiatrien Gødstrup Har du mod på ledelse og en udfordrende hverdag, hvor du kan skabe en meningsfuld indsats? Så har vi en attraktiv arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling.

Dette job er udløbet

Du bliver én af to funktionsledere i et stort sengeafsnit, hvor I sammen skal skabe de bedste betingelser for patienters udredning og behandling og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Vi søger en specialpsykolog med funktionsledelse til vores Sengeafsnit 3 for affektive lidelser med tiltrædelse den 1. maj 2023 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Arbejdsstedet er Gødstrup.

Regionspsykiatrien Gødstrup varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Sengeafsnit 3 er et specialiseret døgnafsnit med ca. 65 medarbejdere, som varetager udredning og behandling af affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Afsnittet har i alt 28 senge.

I vil på afdelingen være to funktionsledere, dig som specialpsykolog og en oversygeplejerske. I skal sammen sætte den faglige retning, og du skal bidrage til at strategier og mål for Psykiatrien i Region Midtjylland omsættes til meningsfulde tiltag til gavn for alle vores patienter. Ligeledes vil du have et tæt samarbejde med afsnittets læger, specialpsykologer, koordinatorer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.m. Derudover er der også tilknyttet socialrådgivere til afsnittet.

Du vil indgå i tæt samarbejde med ledergruppen og afdelingsledelsen og bidrage til den overordnede ledelse af Regionspsykiatrien Gødstrup. For at lykkes med den tiltagne komplekse opgave med at få opgaver og ressourcer til at hænge sammen, lægger vi stor vægt på et godt samarbejde dels internt i organisationen såvel som eksternt.

Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper respekteres og bidrager ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter den allerbedste behandling.

Vi tilbyder:

– En spændende lederstilling i en udviklingsorienteret afdeling, der vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling

– Samarbejde og sparring med den erfarne ledergruppe i Regionspsykiatrien Gødstrup

– Stor indflydelse på den fremtidige udvikling i sengeafsnittet

– Stort fokus på højt tværfagligt samarbejde mellem medarbejdere og samarbejdspartnere

Du vil blive introduceret til arbejdet, sengeafsnittet og Regionspsykiatrien Gødstrup.

 

Din profil:

– Specialpsykolog i psykiatri

– Har interesse og erfaring med behandling af psykiatriske patienter

– Gerne ledelseserfaring fra lignende stilling

– Gode kommunikations- og samarbejdsevner

– Evnen til at skabe følgeskab og arbejdsglæde

– Personlig gennemslagskraft

– Engagement og parathed til personlig og faglig udvikling

– Evne til at bevare overblik og se muligheder i komplekse opgaver

– Erfaring med forandringsprocesser

– Ansøgere med ledelseserfaring fra affektiv sengeafsnit vil blive foretrukket

 

Yderligere information:

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på tlf. 2033 1784 eller cheflæge Robert Bering på tlf. 2154 4604.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 1. marts 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet i om formiddagen den 6. marts 2023.

 

Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge med ca. 3200 ansatte, hvor Regionspsykiatrien Gødstrup er en af disse. I Region Midtjylland tilstræber vi høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter årligt.

Regionspsykiatrien Gødstrup varetager udredning og behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland.  Vi er ca. 350 medarbejdere, og vi behandler ca. 5.000 borgere om året. Vi behandler primært borgere i den vestlige del af Region Midtjylland, langt de fleste ambulant. Der er 67 sengepladser i afdelingen.

Regionspsykiatrien Gødstrup er også tilknyttet NIDO, Center for Forskning og Uddannelse.

Psykiatriens vision er “bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser”. Vi tror på, at mennesker med psykisk sygdom er vigtige medspillere i egen behandling, og at den enkelte patient skal inddrages i størst muligt omfang.

Gødstrup er placeret godt syv kilometer vest for Herning centrum. Den midtjyske by byder på et rigt kulturliv med spændende musik-, teater- og museumsoplevelser, ligesom mulighederne inden for idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludviklet med bl.a. Århus-motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.

Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.