Introduktionsstilling ved Arbejdsmedicin, AUH. 6620-35-86-I-04
Introduktionsstilling ved Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital ønskes besat per 1. maj 2022 eller hurtigst muligt derefter.
Stillingen kan søges af læger, der ønsker uddannelse i arbejdsmedicin.
Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital varetager patientudredninger med fokus på årsager til sygdom i arbejdsmiljøet og det omgivende miljø, samt vejledning om arbejdsfastholdelse. Desuden er undervisning og forskning vigtige elementer i det daglige arbejde. Aarhus Universitetshospital er landets største og mest specialiserede hospital med højt kvalificerede medarbejdere. I Afdelingen er allergi en højt specialiseret funktion
Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital samarbejder med de arbejdsmedicinske afdelinger på Hospitalsenheden Vest, Aalborg Universitetshospital samt Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet i et fælles forskningssamarbejde kaldet Dansk Ramazzini Center.
Vi lægger vægt på højt ambitionsniveau, faglig nysgerrighed, fleksibilitet, effektivitet og gode samarbejds- og kommunikationsevner. Vi opfordrer dig til at indsende din ansøgning, hvis du er interesseret i at arbejde i en travl afdeling, hvor vi prioriterer et sundhedsfremmende arbejdsmiljø.
Der vil i løbet af introduktionsstillingen være mulighed for at forske enten selvstændigt eller i samarbejde med afdelingens forskere afhængig af tidligere erfaring på området. Derudover forventes aktiv deltagelse i afdelingens undervisning af medicinstuderende
Stillingen er vagtfri.
Samtaler afholdes i uge 14.
På grund af spareinitiativer har berørte medarbejdere i Region Midtjylland fortrinsret til samtale ved ledige stillinger: Det betyder
- at medarbejdere fra eget HMU område, som er i omplacering, har fortrinsret til samtale.
- at medarbejdere fra andet HMU område, der er i omplacering har sekundær fortrinsret til samtale.
- at fortrinsret til lederstillinger kun gælder ledere på samme stillingsniveau
Søg stillingen via “søg job”-knappen.