Klinisk psykolog En 1-årig 37 timers stilling som klinisk psykolog er ledig til besættelse d. 1. maj 2022 eller snarest derefter ved Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup.
Stillingen omfatter det generelle patientarbejde på klinikken, herunder primært udredning af og samtaleforløb med patienter henvist fra praktiserende læger med baggrund i arbejdsrelaterede belastningsreaktioner.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder
- Udredning og diagnosticering
- Individuelle samtaleforløb med patienter i form af kognitiv korttidsterapi
- Inddragelse af patienternes arbejdspladser med henblik på at rådgive om tiltag der sigter mod en belastningsreduktion og genoptagelse af arbejdet
Der vil efter interesse også være mulighed for at deltage i klinikkens forskningsprojekter.
Kvalifikationskrav
En psykolog med erfaring inden for arbejdsmedicinsk udredning og kognitiv terapi. Autorisation er en fordel, men ikke et krav.
Psykologen vil sammen med klinikkens øvrige psykologer indgå i et stærkt fagligt miljø, deltage i faggruppemøder, tværfaglige kliniske konferencer, samt andre faglige aktiviteter og relevante undervisningstilbud. Det forventes at psykologen bidrager til udvikling af stedets generelle arbejdspsykologiske praksis sammen med klinikkens øvrige psykologer.
Faglig organisatorisk profil
Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup er en fagligt stærk og favnende arbejdsplads, der ønsker at tiltrække kreative og engagerede medarbejdere. Vi har højt til loftet, når det gælder individuelle og faglige forskelligheder, men vi har samme mål: at forebygge og forske i arbejdsrelaterede belastninger og sygdomme.
Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup har regional funktion i den vestlige del af Region Midtjylland for arbejdsmedicinske og -psykologiske ambulante patientudredninger samt almene rådgivningsspørgsmål. Derudover varetager afdelingen Regionens personalepsykologtilbud for ansatte i den vestlige del af regionen.
Klinikkens hovedopgave er at virke forebyggende inden for det arbejdsmedicinske og -psykologiske område gennem klinik, enkeltperson/gruppeundersøgelser, information, rådgivning, undervisning og forskning.
Afdelingen har en formuleret forskningsstrategi med 4 satsningsområder:
· Lidelser i bevægeapparatet
· Psykosocialt arbejdsmiljø/stress
· Arbejdsulykker
· Social ulighed i sundhed
Stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen.
Yderligere oplysninger om afdelingen kan ses på websiden: http://www.arbejdsmedicin.rm.dk/
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Ole Carstensen eller psykolog Kent Jacob Nielsen, tlf. 78433500.
Deadline
Ansøgningsfrist d. 27. marts 2022.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på “søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Samtaler afholdes d. 29. marts 2022
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.