Overlæge i Afdelingen for Øjensygdomme, Regionshospitalet Gødstrup, med funktionsansvar for Medicinsk Retina Til en spændende stilling som overlæge i oftalmologi med mulighed for at præge og udvikle et fagligt miljø inden for Medicinsk Retina søges pr. 1. september 2022 en engageret speciallæge, for hvem udvikling af nye og bedre muligheder for behandling er et dedikeret mål. For hvem læring og teamwork følges ad.

Dette job er udløbet

Er du til faglige udfordringer, og kan du få øje på perspektivet med at blive en del af en specialafdeling, der netop er flyttet ind i det nye innovative og bæredygtige Regionshospital i Gødstrup, har du alle muligheder hos os.

Vi er et hold af læger, sygeplejersker, optometrister, ortoptist og lægesekretærer, der tager imod øjenpatienter til diagnostik og behandling i den vestlige del af Region Midtjylland. Optageområdet er på ca. 500.000 indbyggere. Vi fungerer som specialafdeling med alle hovedfunktioner og har Regionsfunktioner inden for kirurgisk behandling af glaukom, tårevejslidelser, vitreoretinale sygdomme samt behandling med VEGF-hæmmer af våd AMD, RVO og DME.

Endnu er vores forskningsaktiviteter relativt beskedne, men afdelingen har som mål at øge den kliniske forskningsaktivitet i takt med, at vi også får dig med på holdet, og det nye 5000 km2 store forsknings- og uddannelsescenter i Vestdanmark – NIDO Danmark er taget i brug i 2022.

Der er i afdelingen fra maj 2022: 3 overlæger, 5 afdelingslæger, 2 x 1. reservelæger i hoveduddannelsesforløb og 2 reservelæger i introduktionsforløb. Sammen har vi et godt og uformelt arbejdsklima, er fleksible og fordeler fagområderne mellem os. Vi lægger stor vægt på kvalitet i både arbejdsmiljø og behandlingen af vores patienter og har derfor afsat midler til efteruddannelse.

Alt i alt tilbyder vi en bred faglig vifte af muligheder inden for specialet med oplæring og kollegial sparring inden for dem alle. Der er også mulighed for, at du kan specialisere dig i en eller flere grene af specialet kombineret med Medicinsk Retina. Aktuelt har vi særlig interesse i ansøgere med erfaring og kompetencer inden for Medicinsk Retina.  

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Lyder det som noget for dig, ser vi frem til at høre fra dig eller modtage din ansøgning.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at rette henvendelse til oversygeplejerske og leder af Afdelingen for Øjensygdomme Dorte Banner Pedersen, tlf.: 29638960, e-mail: Dorte.Banner@rm.dk

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest (og autorisation).

Ved ansøgning til overlægestillingen skal der gøres opmærksom på, at hvis ansøger ikke har haft 5 års ansættelse som speciallæge, skal der søges om dispensation for at komme i betragtning. Ansøgningen skal være på plads i forbindelse med ansættelsessamtalen.

Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 27. marts 2022.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 6. april 2022.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitaletgoedstrup.dk/job/

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.