Overlæge til Psykiatrisk klinik 2 ved Regionspsykiatrien Horsens Vi søger en overlæge i psykiatri (alternativt i geriatri) til klinik 2. Der er tale om et vikariat på et år.
Det er en fuldtidsstilling (med mulighed for deltid) og med ansættelse fra 1. april 2022 eller efter aftale. Som medarbejder i klinik 2 refererer du til afsnitsledelsen i klinikken, som består af en ledende sygeplejerske og en funktionsledende overlæge.
I klinik 2 finder du team for depression og mani, team for angst og OCD, team for ældrepsykiatri og UBR.
Stillingen vil som udgangspunkt være tilknyttet team for ældrepsykiatri, men eventuelle opgaver i andre teams kan forekomme. Teamet udreder og varetager behandlingen af patienter, der er fyldt 68 år. Der er tale om både almene psykiatriske problemstillinger og demensudredning. Der er for nylig etableret en fællesvisitation for demensudredning i Region Midtjylland. Her vil de henvisninger, der omhandler udredning og behandling for demens på tværs af hele regionen, blive håndteret. Den fælles demensudredning indeholder specialerne neurologi, geriatri og psykiatri. Du skal derfor have interesse i at arbejde tværfagligt af specialer. Det tværfaglige arbejde vil du også finde i både klinikken, resten af afdelingen og i samarbejdet med eksterne parter som fx almen praktiserende læge og plejehjem.
Team for ældrepsykiatri er ligeledes sammensat tværfagligt bestående af sygeplejersker, en neuropsykolog og dig som vores kommende overlæge.
Vi ønsker os derfor en overlæge, der kan arbejde struktureret med udrednings- og behandlingsopgaver i en tværfaglig ramme, og som selvstændigt kan planlægge sit arbejde efter aftale med funktionsledelsen. Vi er åbne for nye input og konstruktiv kritik, og samtidig skal lægen bidrage med faglig udvikling.
Som overlæge i klinik 2 får du blandt andet følgende opgaver:
- Løse lægefaglige opgaver primært i team for ældrepsykiatri og andre teams efter behov
- Lave lægefaglige vurderinger og udredninger
- Lave behandlingsplanlægning og opfølgning herpå af patienter til teamet
- Supervisere og vejlede yngre læger og sygeplejersker
Som afdeling lægger vi vægt på:
- reel omsætning af de regionale værdier; dialog, dygtighed og dristighed
- et åbent, nært og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man positivt hjælpes ad med opgaverne, udnytter tværfagligheden og udviser fleksibilitet
- inddragelse af patienter og pårørende i planlægning og behandling af patienten
Overlægens kvalifikationer:
- overlæge i voksenpsykiatri – alternativt i geriatri
- bred psykiatrisk uddannelse og erfaring og gerne med erfaringen inden for ældrepsykiatri
- evne til at skabe og holde overblik
- evne til at samarbejde på tværs i afdelingen og med eksterne aktører
- erfaring med vejledning
Ansættelsen sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst på området.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til funktionsledende overlæge Kirsten Larsen på telefon 7847 5000.
Du kan søge jobbet via nedenstående link ”søg job” senest den 28. februar 2022, og der er samtaler den 7. marts 2022.
Ansøgning bedes vedlagt dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne. Sidstnævnte indskrives i skema til faglig bedømmelse, som kan hentes på denne side.
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 2 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 200 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder – i alt ca. 223.000 indbyggere.
Du kan læse mere om vores afdeling her
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.