Overlæge til Neurologi, Aarhus Universitetshospital Overlæge til Smerte- og Hovedpineteam, Neurologi, Aarhus Universitetshospital

Dette job er udløbet

En stilling som overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 01.06.2022 eller efter nærmere aftale. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi.

Neurologi tilbyder en overlægestilling med funktion i det tværfaglige Smerte- og Hovedpineteam i Neurologi. Teamet arbejder sammen med et tværfagligt team fra Funktionelle Lidelser om drift af Smerte- og Hovedpineteamet, Aarhus Universitetshospital. Klinikken varetager det tertiære tilbud til patienter med hovedpine og smerter i Region Midt, og tilbuddet rummer alle højt-specialiserede funktioner i den neurologiske specialeplan inden for de to kerneområder. Det forventes derfor, at ansøger har fuldt udviklede relevante kliniske kompetencer på højt niveau samt rutine inden for alle dele af kerneområderne hovedpinesygdomme og neurogene smerter.

Overlægen vil have medansvar for udvikling af patientforløb i Klinikken som neurologisk kerneområder i samarbejde med det tværfaglige team fra de to afdelinger i den samlede Smerte- og Hovedpine Klinik – men også på tværs af fag og hospitaler i RM. Der vil på denne baggrund blive lagt vægt på ansøgers evne til at forstå og agre i forbindelse med grænsekrydsende ledelse samt at indgå i samarbejde både tværfagligt, tvær sektorielt og i teamsammenhæng.

Overlægen forventes at bidrage til teamets forskningsarbejde, og evner i forhold til forskning, kvalitetsarbejde og udvikling vil blive prioriteret.

Som udgangspunkt varetager overlægen opgaver inden for to kerneområder eller funktioner i Neurologi.

Den læge, som ansættes vil indgå i afdelingens trombolyse bagvagtslag efter aftale. Det drejer sig om tilstedeværelsesvagt med efterfølgende rådighedsvagt fra bolig alle ugens dage.

Der henvises i øvrigt til nærmere beskrivelse i funktionsbeskrivelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem Danske Regioner og FAS.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Trine Tandrup, tlf. nr. 78454240.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema udfyldes som en del af den elektroniske ansøgningsproces.

Ansøgningen sendes til ledende overlæge Trine Tandrup via link i bunden.

Ansøgningsfrist d. 08.02.2022

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.