Introduktionslæge til skolebørn Team 2, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby Har du haft overvejelser om at arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien? Så er muligheden her
Vi har 1 introstilling. Stillingen er fuldtid og er til besættelse fra 1. april 2022.
Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 2
Skolebørns afsnit Team 2 varetager i et samarbejde med skolebørns afsnit Team 1 udredning og behandling af den samlede målgruppe i alderen 7 år til 13 år. Målgruppen inkluderer primær opmærksomhedsforstyrrelser, autisme samt, specifikke vanskeligheder – ligesom flere har komorbiditet med angst, Tourettes Syndrom, mental retardering, OCD, og somatiske sygdomme.
Team 2 har et særligt fokus på og ansvar for børn med OCD samt Tics/Tourette samt børn med ADHD som kræver en højtspecialiseret indsats. Afsnittet er placeret på to matrikler, henholdsvis Skejby og Gødstrup, med fælles funktionsledelse.
Gødstrup børnepsykiatrisk ambulatorie udreder og behandler børn i alderen 7-13 år på hovedfunktionsniveau. Det er en blandet almen gruppe inden for de fleste diagnosegrupper. Der udføres både nonfarmakologisk og farmakologisk behandling.
Teamet i Skejby udreder og behandler på hoved- region- og højt specialiseret funktionsniveau.
Tværfagligt samarbejde vægtes højt både i udredning og behandling af patienterne.
Ansættelsen vil primært være i ADHD-ambulatoriet, Skejby med mulighed for forløb i de andre ambulatorier.
Der er på afsnittet p.t. ansat følgende faggrupper; Læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger samt læger og psykolog under uddannelse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos overlæge Judith Nissen, judiniss@rm.dk, tlf. 2162 2339
Der tilbydes:
- Bred indføring i børne- og ungdomspsykiatri
- Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af videndeling
- Tværfagligt samarbejde
- Ugentlig vejledning og gruppesupervision for uddannelseslæger
- Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
- En god arbejdskultur
Ledelsen ved BUA har besluttet, at lægerne på BUA, Skejby indgår i dagtjeneste på hverdage på BUA, Gødstrup, ligesom der er vagtdækning hele døgnet i Skejby.
Se video om at være læge i psykiatrien her
I-lægenummer: 6600-21A-52-i-14
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen
af Yngre læger. Mulighed for forhandling vedr. evt. kvalifikationstillæg og geografisk be-
tinget rekrutteringstillæg (Herning).
Læs mere om lægeuddannelsen i BUA (introduktionsuddannelsen) på centrets hjemmeside her..
Ansøgningsfrist: den 20. februar 2022
Ansættelsessamtaler: uge 9
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og autorisation. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et tværgående lægesekretærafsnit.
Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet består af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtog i 2020 4.600 eksterne henvisninger og havde kontakt med 9.130 patienter. Afdelingen havde i 2020 et nettobudget på 305,1 mio. kr. og pr. 1/9 -2021 542 årsværk fordelt på 579 medarbejdere.
Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i starten af det nye år til Gødstrup.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.