Hospitalsenheden Vest Introduktionsstilling Kirurgisk Afdeling, Herning/Gødstrup En stilling som Reservelæge i introduktionsstilling i kirurgi ved Kirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Herning, er ledig til besættelse pr. 1. marts 2022 eller efter aftale.
Hospitalsenheden Vest
Der er fælles hospitalsledelse for Hospitalsenheden Vest.
Hospitalsenheden Vest har hospitaler på matriklerne i Herning, Holstebro, Lemvig og Ringkøbing.
Regionshospitalet Gødstrup
Fra 20.03.22 er matriklerne i Hospitalsenheden Vest samlet i det nye Regionshospitalet Gødstrup
Kirurgisk afdeling
Afdelingen er beliggende på Regionshospitalet Herning (fra 20.03.22 Regionshospitalet Gødstrup). Afdelingsledelsen består af den ledende overlæge og ledende oversygeplejerske.
Introduktionslægen indgår i et 9-skiftet mellemvagtslag med vagt på tjenestestedet.
Vi tilbyder systematisk, superviseret og kompetence vurderet oplæring i dagkirugisk/ambulant regi med et tre måneders forløb i henholdsvis:
- laparoskopisk cholecystektomi
- åben herniekirurgi
- Koloskopi
- Gastroskopi
- skemalagt supervision og kompetencevurdering i ambulatoriet
- uddannelse i procedurer som laparoskopisk appendektomi, stomianlæggelse, mindre kirurgiske indgreb
- mulighed for simulatortræning i laparoskopi og robotkirurgi
- kirurgisk træning på grise
- mulighed for at deltage i Davos kirurgikursus
Kirurgisk afdeling råder over et forskningsafsnit hvor der er rig mulighed for deltagelse i diverse store og små videnskabelige projekter eller starte dit eget projekt. Der er desuden mulighed for deltagelse i møder og kurser såsom f.eks. Dansk Kirurgisk Selskabs Årsmøde.
I kirurgisk afdeling i Herning har vi et godt undervisningsmiljø med:
- daglig morgenundervisning
- undervisning til yngre læger hver tirsdag morgen
- undervisning til alle afdelingens læger om onsdagen
Vi har en stor yngre læge gruppe med en stærk TR. Der afholdes yngre læge møder hver anden måned.
Afdelingen værdsætter et godt arbejdsmiljø. Der afholdes årligt i september temadag omkring relevante emner indenfor arbejdsmiljø, patientsikkerhed, patient- og medarbejdertilfredshed.
Kirurgisk afdeling er meget interesseret i at medarbejderne trives og lægger derfor stor vægt på at overenskomsten bliver overholdt og overarbejdet begrænses.
Arbejdsskemaet lægges to måneder forud. Der tages i høj grad hensyn til individuelle ønsker og behov.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Niels Hald, tlf. 7843 5310.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
IT-kompetencer på brugerniveau forventes.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: 31.01.2022.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5.
Stillings- og funktionsbeskrivelse findes her
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job
Søg stillingen via “søg job”-knappen.