Psykolog til Team for OCD og Angstlidelser og Team for Depression og Mani Regionspsykiatrien Midt
Psykolog i Team for OCD og Angstlidelser og Team for Depression og Mani i Silkeborg
Regionspsykiatrien Midt søger en psykolog til Team for OCD og Angstlidelser og Team for Depression og Mani i Silkeborg.
Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse på fuld tid i perioden 1.11. 2021 – 31.3. 2022.
Vi har til huse i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Herfra varetages ambulante, psykiatriske behandlingstilbud, der er organiseret i specialiserede teams: Team for Depression og Mani, Akut Hjemmebehandlingsteam, Psykoseteam, Team for Personlighedsforstyrrelser, Team for ADHD og Rusmiddelpsykiatri, Team for OCD og Angstlidelser samt et sekretærteam.
Funktionsledelsen udgøres af en overlæge og to ledende sygeplejersker. Fysisk er Psykiatriens Hus beliggende på Falkevej 5, Silkeborg, hvor også Socialpsykiatrisk Center i Silkeborg Kommune holder til.
Psykologens arbejde består primært af
- behandling af patienter med angstlidelser og affektive lidelser
– individuel terapi og gruppeterapi - udredning af patienter med angstlidelser og affektive lidelser
- udredning i udredningspakke – såkaldt PV02
Vi har brug for en psykolog, der
- har erfaring med regionspsykiatrisk arbejde
- har erfaring med behandling af angstlidelser og affektive lidelser
- har erfaring med udredning
- er engageret, nysgerrig og initiativrig
Vi tilbyder
- et job, hvor udredningsarbejde fylder relativ meget
- spændende og udfordrende arbejdsopgaver
- et godt samarbejde i to engagerede team
- supervision
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger kan ledende sygeplejerske Bjarne Yde kontaktes.
Tlf.: 51 29 90 18, mail: bjarne.yde@ps.rm.dk
Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest onsdag den 13. oktober 2021.
Samtaler forventes afholdt fredag den 15. oktober 2021.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.