Ledende overlæge til Bedøvelse, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Horsens Er du vores kommende ledende overlæge i Bedøvelse, Operation og Intensiv og er du klar til at være del af en stærk tværfaglig afdelingsledelse på et regionshospital med en flad organisationsstruktur og mulighed for at sætte dit præg?

Dette job er udløbet

Vi søger en ambitiøs ledende overlæge, der vil stå i spidsen for en fortsat faglig og strategisk udvikling af afdelingen, og som har drive og mod til at gå nye veje og være synlig for mere end 280 engagerede og kompetente medarbejdere og for resten af hospitalet.

Om stillingen
De primære opgaver vil, i samarbejde med oversygeplejersken, være at fastholde en høj faglighed og stimulere til fortsat forskning, uddannelse og udvikling af afdelingen og gode sammenhængende patientforløb.  Du har som ledende overlæge et særligt ansvar for det lægefaglige arbejde og den lægefaglige kvalitet, og du skal være i stand til at inddrage lægegruppen og den tværfaglige ledergruppe i samarbejdet om at udvikle og konsolidere afdelingen.

Som en del af afdelingsledelsen skal du medvirke aktivt til at skabe gode og konstruktive samarbejdsrelationer på tværs af hospitalets faggrupper, specialer, afdelinger og ledelsesniveauer.
Du vil samtidig blive en del af Regionshospitalets ledergruppe og vi vægter dine personlige kompetencer lige så højt som de faglige og ledelsesmæssige.

Vores nye ledende overlæge skal:

  • sikre afdelingens faglige og organisatoriske udvikling med fokus på patientsikkerhed og patientoplevet kvalitet
  • være målrettet og vedholdende, have gennemslagskraft og kunne fastholde beslutninger på en konstruktiv måde
  • have en involverende og åben ledelsesstil og formå at sætte mål og løse problemer i et dynamisk samspil med andre
  • have evnen til at implementere succesfuldt, sikre opfølgning og være synlig for medarbejderne
  • være respekteret af medarbejderne og kunne beherske vanskelige situationer på en rolig måde
  • have en stærk negativ formåen og dermed også turde lede og agere i uvisse situationer
  • have en umiddelbar kommunikationsstil og kommunikere klart og ligefremt med alle
  • have lyst og evne til at samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger og med eksterne samarbejdspartnere
  • kunne bevare overblikket, sikre kontinuitet og fremdrift, men også mestre hurtige temposkift, når dette er påkrævet.

Afdelingen har de seneste år organiseret sig med tværfaglig funktionsledelse på alle afsnit. Sammen med afdelingens størrelse bidrager det positivt til muligheden for at deltage i afdelingens kliniske arbejde i et vist omfang.

Se i øvrigt stillings- og funktionsbeskrivelsen for stillingen som ledende overlæge her.

Yderligere oplysninger
En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard tlf. 2286 0649 eller oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe tlf. 2330 5689.

Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2020.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen

Vi afholder 1. ansættelsessamtaler den 2. november 2021 og 2. samtaler den 17. november 2021. Der foretages personlighedstest forud for 1. samtale.

Læs kort beskrivelse af afdelingen og hospitalet her. Og se i øvrigt mere på www.regionshospitalet-horsens.dk.