Psykolog søges pr. 01.11.2021 til stilling 37 timer ved Psykiatrisk Klinik for Småbørn, Skejby Har du lyst til at være en del af Psykiatrisk Klinik for Småbørn, hvor tidlig udredning og indsats hos småbørn og deres forældre er i fokus? Stillingen er som udgangspunkt knyttet til ambulatoriet i Skejby, som varetager udredning og behandling af børn i aldersgruppen fra 4-6 år. Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.
Psykiatrisk klinik for Småbørn er fordelt på 2 matrikler i henholdsvis Skejby og Herning,
og vi har et småbørnspsykiatrisk dagtilbud i Skejby.
Psykiatrisk Klinik for Småbørn varetager udredning og behandling af børn i
aldersgruppen 0-7 år, med neuropsykiatriske problemstillinger, herunder autismespektrumforstyrrelser, ADHD, specifikke udviklingsforstyrrelser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, angst og depression samt relationsforstyrrelser.
Som psykolog vil du indgå i det tværfaglige team, som består af læge, psykologer og
distrikts- pædagoger og sygeplejerske.
Psykologernes kliniske arbejde består primært i:
Udrednings- og behandlingsforløb i forhold til barn og familie, hvor psykologen er sagsansvarlig og/eller bidrager til udredning med afklarende samtaler, anamneseoptagelse, semistrukturerede interviews (eksempelvis ADOS), observationer og psykologiske undersøgelser og undervisning/psykoedukation. Afhængig af erfaring og kompetencer kan der også være tale om terapeutiske forløb og/eller opfølgende forældresamtaler. Udredningsdelen udgør en større del end behandlingsarbejdet.
Ved ansøgningen vil der blive lagt vægt på følgende:
● At du har autorisation.
● At du har børnepsykiatrisk eller børnepsykologisk erfaring.
● At du har erfaring med tværfagligt samarbejde.
● At du har bred erfaring med udredning, herunder psykologisk testning.
● At du har et godt overblik og evne til planlægning i en dagligdag med et til tider højt arbejdstempo.
● At du har evne til selvstændigt at tilrettelægge og prioritere tid til skriftligt arbejde inden for de givne rammer.
● At du har kendskab til forskellige behandlingsmetoder. Vores behandlingstilbud er primært psykoedukation men der vil være mulighed for enkelte individuelle behandlingsforløb.
Vi lægger desuden vægt på, at du har gode samarbejdsevner, evne til refleksion og
indlevelse samt gode kommunikationsevner, såvel på skrift som i tale. Evne til omstilling i en organisation præget af hyppige forandringer
Vi har et fagligt stimulerende miljø med gode muligheder for supervision og faglig
udvikling.
Vi kan tilbyde:
● Et afsnit præget af engagement, høj faglighed og ansvarlighed
● Et godt og respektfuldt tværfagligt samarbejde
● Mulighed for kurser og løbende faglig udvikling
● Et dynamisk afsnit med fokus på udvikling
● Mulighed for supervision
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Der afholdes ansættelsessamtaler: Den 20. september 2021
Ansøgningen skal være os i hænde: Den 12. september 2021
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til psykologkoordinator Heidi Toft
tlf. 2044 9365 eller overlæge Karin Lassen Schmidt tlf. 5148 0643.
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Søg job” eller lign. link. Vedhæft
din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og evt. gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA udgøres af i alt 7 kliniske afsnit, der tilsammen varetager den hospitalsbaserede udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykiske forstyrrelser og sygdomme samt voksne med spiseforstyrrelser i Region Midt. De 7 afsnit er fordelt på 3 matrikler beliggende i Herning, Viborg og Skejby. Nogle afsnit dækker flere matrikler. Herudover er der et forskningsafsnit.
I Børne- og Ungdomspsykiatrien arbejdes tværfagligt i teams med læger, psykologer,
sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Udredning foregår ved samtaler, interviews, observation og lægelige og psykologiske undersøgelser. Behandling foregår ved vejledning, psykoedukation, psykoterapi og medikamentel behandling. Der er et tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil
medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.