Uklassificeret stilling som reservelæge i Neurologi ved Aarhus Universitetshospital To stillinger som uklassificeret reservelæge i ét år ved Region Midtjylland med tjeneste ved Neurologi er ledig til besættelse pr. 01. november 2021.

Dette job er udløbet

Neurologi er et spændende speciale med mange forskellige muligheder – fra det super akutte til langvarige kroniske forløb. Afdelingen varetager forløb for patienter med meget forskellige sygdomsbilleder, der spænder lige fra almindelige neurologiske tilstande til sygdomme, der kræver højt speciali-serede udredninger og behandlinger. Vi arbejder i tværfaglige teams opdelt efter subspecialer: Neurovaskulære sygdomme, epilepsi, dissemineret sklerose, neuromuskulære sygdomme, bevægeforstyrrelser, demens, smerte, amyotrof lateral sklerose, hovedpine og søvn. Som I-læge vil du lære at varetage akutte vurderinger på et bredt udsnit af de hyppigste neurologiske tilstande.

På afdelingen får du klinisk relevant arbejde med gode muligheder for supervision og træning af dine neurologiske færdigheder. Stillingen kræver at du er oplært i at varetage trombolyse af strokepatienter under supervision og at du har evnerne til at varetage bagvagtsfunktion efter oplæring.

Hvis du har forskningsmæssige ambitioner, er der mulighed for at kunne fortsætte med en Ph.D., men primært lægger vi vægt på udvikling af de kliniske kompetencer og uddannelse til selvstændigt at kunne arbejde med udredning og behandling af neurologiske patienter.

Reservelægen indgår initialt i todelt tilstedeværelsesvagt i forvagtslaget samt trombolysevagter i dagtid. Ved senere deltagelse i bagvagtslaget er der tale om tilstedeværelsesvagt med efterfølgende rådighedsvagt fra bolig alle ugens dage.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.

Hvis du ønsker at vide mere om, hvordan det er at være yngre læge i Neurologi, kan du kontakte læge Sigurd Morsby Larsen som er uddannelseskoordinerende yngre læge på mail: sigula@rm.dk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Trine Tandrup på tlf. 7845 4240.

Her kan du læse mere om Neurologi.

Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link.

Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 2. september 2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.