1 klinisk psykolog søges 37 timer ugentligt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby, Team 2 Det drejer sig om et vikariat på 1 år. Stillingen er knyttet til ADHD-Ambulatoriet, Team 2 i Skejby. Stillingen er ledig til besættelse fra d. 1. oktober 2021.

Dette job er udløbet
Team 2-Skejby-Herning er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospitals specialafsnit i Skejby for børn og unge med neuropsykiatriske tilstande herunder ADHD, OCD og Tourettes syndrom. Ambulatoriet i Herning er et alment skolebørnsafsnit, der varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7 og 13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser.
Stillingen er med funktion i ADHD-Ambulatoriet i Skejby, hvor der arbejdes med udredning af børn og unge med neuropsykiatriske tilstande samt med medikamentel, psykoterapeutisk og pædagogisk behandling af disse børn og unge. Der udredes især børn med opmærksomhedsforstyrrelse, adfærdsforstyrrelse og specifikke vanskeligheder. Flere har komorbide lidelser som autisme, angst, mental retardering mv.

 

Der arbejdes i et tværfagligt team bestående af overlæge, speciallæger, læger og psykologer under uddannelse, psykologer, distriktspædagoger og -sygeplejersker, socialrådgiver samt sekretærer.
Som psykolog i ADHD-Ambulatoriet består arbejdsopgaverne i at indgå i tværfaglig udredning og behandling af børn i alderen 7-14 år med ADHD og relaterede problemstillinger. Der anvendes en bred vifte af kognitiv testning, spørgeskemaer og interviews af børn og forældre i udredningen. Behandlingen består i netværksarbejde, psykoedukation, kognitiv terapi, pårørendeundervisning og medikamentel behandling.

Kvalifikationer

  • Autoriseret psykolog med erfaring i udredning og behandling af børn og unge.

Vi kan tilbyde

  • Et godt arbejdsmiljø
  • Høj grad af uddelegeret ansvar
  • Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af vidensdeling
  • Mulighed for både individuel- og gruppesupervision
  • Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
  • Løn i henhold til gældende overenskomst
Yderligere oplysninger fås fra psykologkoordinator Lisbeth Laursen tlf. 2169 4780 eller hos afdelingssygeplejerske Anna-Marie Madsen tlf. 4013 8609.

Ansøgningsfrist den 15. august 2021
Samtaler afholdes den 19. august 2021

Søg stillingen via “Søg job”-knappen

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.