Overlæge til Ambulant Psykoseenhed Afdeling P - Afdeling for Psykoser, AUH Risskov

Dette job er udløbet

Om Afdeling P
Afdeling P varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion og højt specialiseret funktion.

Afdelingen er placeret på Aarhus Universitetshospital, Risskov og hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 300 ansatte og ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.

Afdelingen omfatter fire sengeafsnit med i alt 74 sengepladser, hvoraf tre senge er brugerstyrede. Afdelingen har tre ambulante enheder: Ambulant Psykoseenhed med Neuropsykiatrisk Enhed, Klinik for Skizofreni (OPUS) samt M-Ambulatoriet, som primært udreder og behandler patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Desuden rummer afdelingen Psykiatrisk Modtagelse samt en forskningsenhed.

Afdeling P har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin.

Om Ambulant Psykoseenhed
Ambulant Psykoseenhed varetager ambulant behandling af patienter med psykoser fra Aarhus, Samsø og Favrskov kommune.

Ambulant Psykoseenhed ledes af en funktionsledelse bestående af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Der er i alt ansat ca. 55 medarbejdere – læger, psykologer, sygeplejersker, lægesekretærer, ergoterapeut og receptionister.

Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø med høj faglighed, muligheder for tværfaglig sparring og mulighed for indflydelse på udviklingen i afdelingen.

Overlægen har blandt andet følgende opgaver

  • samarbejder med Psykiatriens Centrale Visitation om visitationsopgaver
  • forestår, koordinerer og deltager i udrednings- og behandlingsarbejdet
  • har et selvstændigt lægeligt ansvar vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter
  • har instruktionsbeføjelser overfor de øvrige ansatte vedrørende undersøgelse og behandling
  • er ansvarlig for at bestemmelserne i Psykiatriloven overholdes
  • er medansvarlig for den faglige udvikling i Ambulant Psykoseenhed og varetagelse af supervisions- og undervisningsvirksomhed overfor personalet
  • har ansvaret for udarbejdelse af behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige medarbejdere

Overlægen indgår i overlægebagvagt 5 hverdage og 2 weekender på 20 uger.

Overlægens kvalifikationer

  • speciallæge i voksenpsykiatri og overlægekvalificeret i specialet i overensstemmelse med retningslinjer for faglig bedømmelse i Region Midtjylland
  • bred psykiatrisk uddannelse og erfaring
  • lederegenskaber og evne til samarbejde
  • der lægges vægt på at overlægen har interesse for og vilje til at understøtte og deltage i et aktivt videnskabeligt miljø
  • der lægges vægt på erfaring som underviser for tværfagligt personale, læger og andre faggrupper samt på en god evne til kommunikation overfor såvel medarbejdere som øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere
  • der vægtes psykoterapeutisk interesse eller uddannelse

Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder. Det er derfor vigtigt, at ansøger besvarer og afsender dette, som tilgås på Region Midtjyllands hjemmeside:

http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/uddannelse-til-speciallage/ansattelse-som-speciallage/

Organisatorisk placering
Overlægen refererer til funktionsledelsen i Ambulant Psykoseenhed og i lægefaglige spørgsmål til overlægen i funktionsledelsen.

Ansættelsen
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Merete Bysted, Afd. P, tlf. 7847 1611, overlæge Farahna Harees, tlf. 7847 1951 eller ledende sygeplejerske Susanne Bendix, tlf. 7847 1931.

Sidste frist for ansøgning er 10. oktober 2016 og Ansættelsessamtaler forventes afholdt 9. november 2016.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.