Overlæge/afdelingslæge i Gynækologi og Obstetrik
Vi søger en speciallæge med interesse for det obstetriske område og gerne med fokus på føtalmedicin. Vi ser gerne, at du er villig til at indgå i funktionsledelsen af svangreambulatoriet sammen med afdelingssygeplejersken. Nødvendig videre- og efteruddannelse i føtalmedicin kan aftales nærmere.
Afdelingen har årligt ca. 2000 visiterede fødsler med en stigende tendens. Vi har et velfungerende ultralyds- og svangreambulatorium og udfører CVS og amniocenteser og har et tæt samarbejde med føtalmedicinerne på Skejby Sygehus.
Desuden har vi et velfungerende formaliseret samarbejde med obstetrisk afdeling på Skejby Sygehus om gravide med gestationel diabetes, øvrige medicinske lidelse, samt sårbare gravide. Der er mulighed for pædiatrisk tilsyn på hverdage og en velfungerende pædiatrisk transportordning fra Skejby Sygehus.
Du vil indgå i den obstetriske søjle sammen med 3 meget erfarne overlæger. Du vil desuden indgå i et tværfagligt samarbejde i det obstetriske funktionsråd, der er ansvarligt for kvalitet og udvikling på det obstetriske område. Uden for dagtid og i weekender er du i vagterne ansvarlig for både gynækologiske og obstetriske patienter.
Vi har 5 læger i AP-stillinger, 2 I-stillinger og 3 H-forløb i samarbejde med Skejby og arbejder aktivt på at skabe et dynamisk uddannelsesmiljø gennem målrettet arbejdstilrettelæggelse, supervision og forskning.
Vi satser målrettet på tværfagligt samarbejde gennem daglige fødegangskonferencer, patientopfølgning, systematisk teamtræning, samt forskning i teamsamarbejde.
Hospitalsenheden Horsens har en strategi, der sætter fokus på partnerskab med patienten, sammenhæng i alt, kvalitet i alt og i alle disse elementer er faglighed et bærende element.
Vi forventer, at du:
- Er speciallæge i gynækologi og obstetrik
- Evner nærværende kommunikation i forhold til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere
- Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
- Er robust og vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø i et travlt Akuthospital
- Påtager dig relevante ledelsesopgaver
- Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning
Du finder udførlig funktionsbeskrivelse her.
Du kan forvente at få et job med:
- Mulighed for stor indflydelse på at afdelingen gør en stor forskel
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Glade og positive kollegaer
- En organisation i bevægelse
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge, Jette Seidelin, på telefon 78 42 64 00.
Ansøgningen
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til ”Retningslinier for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”.
En forudsætning for ansættelse ved Hospitalsenheden Horsens er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.
Ansøgning fremsendes elektronisk, inklusiv dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne på skema, som er en del af ansøgningsproceduren.
Ansøgningsfristen er den 30. september 2016.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. oktober 2016 i tidsrummet 13.00–16.00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
Søg stillingen via “ansøg her!”-knappen nedenfor.