Afdelingslæge søges til Øjenafdelingen

Dette job er udløbet

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et godt miljø, hvor du skal være med til at styrke Øjenafdelingens faglige profil herunder afdelingens højt specialiserede funktioner i overensstemmelse med specialeplanen.

Du skal være med til at sikre dynamik, dialog og høj kvalitet i det daglige arbejde, såvel internt på afdelingen og på hospitalet som eksternt med samarbejdspartnere.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i oftalmologi, som har en dokumenteret faglig baggrund for at kunne dublere en eller flere af Øjenafdelingens højt specialiserede funktioner, og som vil kunne være med til at udvikle faget over en årrække. Der lægges vægt på dokumenteret videnskabelig erfaring og erfaring med organisatorisk arbejde. Der lægges endvidere vægt på gode evner for dialog og samarbejde, loyalitet, åbenhed samt beslutningsdygtighed. Det forventes, at der bidrages til et godt arbejdsmiljø.

Øjenafdelingen er en universitetsafdeling med en række højt specialiserede funktioner inden for specialet. Desuden varetages basisfunktion for den østlige del af Region Midtjylland.

Øjenafdelingen indgår i Hoved-Hjerte-Centret på Aarhus Universitetshospital.

Aarhus Universitetshospital varetager højtspecialiserede funktioner, regionale funktioner samt basisfunktioner for hospitalets lokalområde.

Øjenafdelingen har en høj forskningsaktivitet, der ledes af afdelingens lærestolsprofessor og kliniske professor. Afdelingen lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning. Der arbejdes tværfagligt omkring de enkelte patientforløb i teams med inddragelse af patient og pårørende. Det tværfaglige samarbejde involverer et tæt samarbejde med andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital, andre hospitaler samt med primærsektoren.
Inden for forskning er der et udbredt samarbejde med andre afdelinger/institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra ”de 7 lægefaglige kompetencer”. Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan hentes her og skal udfyldes.

Funktions- og opgavebeskrivelse for afdelingslægestillingen kan hentes her.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos:

  • Oversygeplejerske Lone Hauritz på telefon 78 46 32 45/23 71 47 33 eller
  • Professor Jesper Hjortdal på telefon 23 34 67 70

Spørgsmål til ansøgningen og proceduren kan rettes til sekretær Eva Raagaard Nielsen på 78 46 32 22.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.

Søg stillingen via “Ansøg her!”-knappen herunder.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.