Overlæge til Kardiologisk team Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Randers
Vores nye overlæge vil i samarbejde med de øvrige kardiologiske overlæger og afdelingssygeplejersken varetage den daglige drift af det kardiologiske team, dog primært med funktion i det kardiologisk sengeafsnit og de ambulante funktioner i hjerteklinikken. Der vil efter aftale være mulighed for at koble forskningsfunktion til stillingen f. eks i form af Ph.d. projekt el. lign.
Afdelingen har et stort optageområde (ca. 230.000 indbyggere) og et bredt udsnit af alle kardiologiske områder på hovedfunktionsniveau.
Kardiologisk team varetager følgende funktionsområder
- Akutteam med tilstedeværende døgndækkende mellem- og bagvagtlag dedikeret primært til det kardiologiske område samt speciallæge i beredskabsvagt, og i dagtid fast kardiologisk speciallæge i akutmodtagelsen.
- Kardiologisk veludstyret sengeafsnit med 25 senge til kardiologiske patienter
- Hjerteklinik med stor ambulant aktivitet, organiseret i fagklinikker. Vi er aktuelt i gang med omorganisering af hjerteklinikkens funktionsområder. Fra 2017 varetages hjerte CT funktion.
Vi udfører non-invasiv kardiologisk undersøgelse og behandling. Afdelingen er udstyret med moderne ekkokardiografisk udstyr samt nyt telemetriudstyr.
Vi har et tæt samarbejde med Kardiologisk afdeling i Skejby (Århus universitetshospital), der varetager den invasive kardiologisk diagnostik og behandling.
Stillingen fordrer lyst og vilje til at tage aktivt del og ansvar for udvikling og forandring i det kardiologiske team og den samlede afdeling. Du vil være en del af medicinsk afdelings speciallægegruppe og ledelsesgruppe.
Overlægen deltager i undervisningen af Medicinsk Afdelings eget personale på lige fod med de øvrige speciallæger ved afdelingen i henhold til aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Du vil således deltage i lægelig videreuddannelse indenfor flere niveauer og specialer. Herudover deltager afdelingen i undervisningen af medicinstuderende.
Afdelingen har aktuelt ansat ca. 67 læger, fordelt på kardiologi og øvrige fagteam indenfor de medicinske subspecialer.
Hvad kan vi tilbyde?
En overlægestilling med gode muligheder for individuel tilpasning af faglige områder og faglig udvikling, både i opgaver og muligheder for udvikling. Ved ønske om mulighed for forskningsforløb, kan dette aftales individuelt.
Ansættelse i en afdeling kendetegnet ved
- faglig kvalitet og uddannelse prioriteres højt
- tværfaglighed har særlig fokus
- et godt arbejdsmiljø
- gode samarbejdsrelationer internt og eksternt vægtes højt
- medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence
Din profil
Du har dine interesser indenfor den ikke-invasive kardiologi, og vil gerne være med til at udvikle dit fagområde.
Du er senest ved ansættelsens start kardiologisk speciallæge, med lyst til både faglig udvikling og organisatorisk deltagelse i afsnittets funktion og udvikling.
Du er en god samarbejder og en god rollemodel. Vi sætter stor pris på at du har humor og godt humør, samt vil kunne bidrage til det i forvejen veludviklede tværfaglige samarbejde i teamet.
Yderligere information og spørgsmål
Du kan få yderligere information og svar på spørgsmål ved henvendelse til ledende overlæge Lene Mortensen, tlf: 78 42 16 01/30 92 23 10, mail lenemt@rm.dk
Ansøgningsfrist er senest tirsdag d 20. september 2016. Samtale forventes afholdt i september.
Ansøgningen sendes via “Ansøg Her!”-knappen nedenfor.
Ansøgeren vil blive bedømt i forhold til de syv lægeroller. Send din ansøgning vedlagt relevante bilag samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencerhttp://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/ans%C3%A6ttelse+af+speciall%C3%A6ger).
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse, og der er mulighed for at forhandle løn og ansættelses forhold. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.