Reservelæge til introduktionsstilling

Dette job er udløbet

I Regionspsykiatrien Midt er både sengeafsnittene og de ambulante klinikker diagnoseopdelte.

Om arbejdet
Arbejdet vil omfatte udredning, diagnostik og behandling samt samarbejde med pårørende og andre samarbejdspartnere herunder:
Andre sengeafsnit og klinikker
Praktiserende læger og patienter fra Silkeborg, Skive og Viborg kommuner.

Reservelægen skal indgå i et 16-skiftet forvagtslag med dagtjeneste med efter-følgende rådighedstjeneste fra vagtværelse.

Om arbejdsstedet
Vi har et godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone.

Fokus på uddannelse
Psykiatrien lægger vægt på en systematisk uddannelse af læger, hvorfor der foreligger et godkendt uddannelsesprogram og et formaliseret undervisningsprogram med ugentlig undervisning. Der gives endvidere supervision i psykoterapi. Grunduddannelsen i psykoterapi består af en praktisk del som finder sted på den afdeling hvor lægen er ansat, og en teoretisk del, som her udbydes i Region Midt som et samarbejde mellem de psykoterapeutiske overlæger på AUH-Risskov og Center for Kompetenceudvikling.

Der vil ligeledes være gode muligheder for at tage andre kompetenceudviklende kurser.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Yngre Læger for underordnede læger. Stillingen er omfattet af Ny Løn.

Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller indsendes digitalt via stillingsopslaget senest søndag den 19. september 2016.
Søg stillingen via “Ansøg Her!”-knappen nedenfor.

Ansættelsessamtaler findes sted i uge 39/2016.

Struktur- og funktionsbeskrivelse samt yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Kirsten Gøtzsche-Larsen, Regionspsykiatrien Midt, tlf.: 7847 4000 eller på mail: Kirgoe@rm.dk

Om Regionspsykiatrien Midt
Regionspsykiatrien Midt har ansvaret for både den stationære og ambulante psykiatriske behandling af voksne (18+) patienter i Viborg, Skive og Silkeborg kommuner.

Afdelingen har et samlet budget på ca. 230 mio. kr. og ca. 525 ansatte.

I Viborg har afdelingen 80 normerede sengepladser fordelt på:

Sengeafsnit for affektive lidelser A1 (14 pladser), inkl. et Team for ECT
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P0 (11 pladser+ 2 lavintensive senge)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P2 (12 pladser)
Sengeafsnit for intensiv behandling og observation M1 (10 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R2 (11 pladser) + 1 ekstra hovedfunktionsseng indtil ombygningen er færdig*
Sengeafsnit for retspsykiatri R1 (17 pladser fordelt på 2 etager, heraf én etage med rehab-pt). Derudover rummer afsnit R1 4 hovedfunktionssenge indtil ombygningen er færdig*

*Fra september 2016 til foråret 2017 sker der ombygning af det højhus, der rummer afdelin-gens sengeafsnit. Efter endt ombygning vil der være 86 normerede senge, heraf 32 retspsykiatriske. Samtidig øges antallet af lavintensive senge fra 2 til 4.

Afdelingen har regionsfunktion i retspsykiatri.

Desuden har afdelingen en række ambulante klinikfunktioner fordelt i både Viborg, Silkeborg og Skive.

– Klinik for intensiv ambulant behandling
– Klinik for affektive lidelser: 
Team For affektive lidelser
Team for ældrepsykiatri
Team for OCD og angstlidelser

– Klinik for psykotiske lidelser:
Team for vurdering og udredning

    Team for psykotiske lidelser
    Team for ADHD
OPUS-behandlere
– Klinik for retspsykiatri

De ambulante funktioner i Silkeborg er organiseret i et samarbejde med Silkeborg Kommune i Psykiatriens Hus, som omfatter: Psykoseteam, affektiv team, døgndækkende hjemmebehandlerteam, akutte døgnpladser, ADHD- og rusmiddelteam, team for personlighedsforstyrrelser, OCD og angstteam og udredningsteam.

Endelig er PCV (Psykiatrien Centrale Visitation) i Silkeborg ledelsesmæssigt en del af Regionspsykiatrien Midt.

Afdelingen har klassificerede U-stillinger, som I-stillinger og H-stillinger i speciallægeuddannelsen. Endvidere som AP-læger, basislæger, neurologer, akutlæger og medicinstuderende. Desuden varetages undervisning af specialpsykologer.

Afdelingen har elektronisk patientjournal med både journal- og medicinmodul. Kliniske instrukser, retningslinjer og vejledninger er tilgængelige i en internet-baseret dokumentsamling (e-Dok).

Få et indtryk af afdelingens Viborg-del gennem 10 små reportager i TV-MIDTVESTs udsendelsesrække Søndersøparken 1, sendt i efteråret 2014: http://www.tvmidtvest.dk/ (indtast i søgefeltet på denne side Søndersøparken 1)

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.