Regionslæge søges til Qeqertarsuaq Sundhedscenter pr. 8. december 2016 eller efter aftale.
Har du lyst til at deltage i det fortsatte udviklingsarbejde, der skal sikre, at Qeqertarsuaq Sundhedscenter fortsat er et af Grønlands bedste?
Sundhedscenteret gennemgår en løbende forandringsproces med særligt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i bred forstand. Forandringsprocessen foregår i tæt samspil med medarbejderne, borgerne og de kommunale samarbejdspartnere og med de øvrige sundhedsenheder i Regions Disko som sparringspartnere.
Du skal helst have en bred lægelig erfaring og gerne speciallægeanerkendelse i almen medicin. Det vil være godt, hvis du kan foretage ULscanninger og har taget ATLSkurset, men hvis ikke, er der rige muligheder for efteruddannelse. Grønlandserfaring vil ligeledes være en fordel, men ikke et krav.
Mindst lige så vigtigt er det, at du vil indgå aktivt og kreativt i udviklingsprocessen, så du skal have gode samarbejdsevner og sætte pris på at arbejde med udvikling i et tæt tværfagligt samarbejde.
De lægefaglige opgaver er fortsat hovedsageligt almenmedicinske, men der er også akutte medicinske opgaver samt stabilisering af kritisk syge patienter, såvel medicinske som kirurgiske med henblik på overflytning til andet behandlingssted enten i Region Disko eller Nuuk. Der foregår ikke fødsler i Qeqertarsuaq.
Qeqertarsuaq Sundhedscenter er en del af Region Disko, som desuden rummer Qasigiannguit Sundhedscenter, Regionssygehuset i Aasiaat og 9 bygder. Bygden Kangerluk på Diskoøen hører under Qeqertarsuaq Sundhedscenter.
Arbejdet i Sundhedscenteret er præget af teamarbejde. Der er desuden et udviklingsarbejde i gang i Regions Disko for at sikre, at specialkompetencerne, som fortrinsvist findes på regionssygehuset, også kommer de øvrige sundhedsenheder til gode. Regionen bliver speciallægebetjent af rejsende speciallæger fra Nuuk eller Danmark
Størstedelen af lægernes arbejdstid går med almen medicin i ambulatoriet. Der er adgang til laboratorium og røntgen. Sundhedscenterets funktion på det kirurgiske område vil sædvanligvis indskrænke sig til mindre gynækologiske indgreb (udskrabning og biopsi), men har du særlige kompetencer eller interessefelter, vil der også være mulighed for at bringe dem i anvendelse såvel i Qeqertarsuaq som i Region Disko.
Du ansættes i henhold til overenskomsten for læger ansatte i lægedistrikter i Grønland. Der vil være mulighed for i kortere eller længere perioder at blive omplaceret til Regionssygehuset i Aasiaat, hvis det ønskes.
Du kan læse mere om ansættelse i Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk, hvor du også kan læse om organisationen og om andres oplevelser med at bo i Grønland.
LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Ansættelsen, herunder til og fratrædelsesfrirejse, sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og Lægeforeningen.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter gældende regler.
YDERLIGERE INFORMATION
Information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til ledende regionslæge Ove Ammitzbøll på tlf. +299 89 42 70 og +299 58 27 25 eller på email: OVEA@peqqik.gl.
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Gitte Johnsen Lynge på telefon +299 34 42 15 eller på email: GIJO@peqqik.gl
Nyttige oplysninger i forbindelse med ansættelse i Grønlands Sundhedsvæsen kan findes i informationsmaterialet: Grundbog om at flytte til Grønland og arbejde i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, på http://mags.datagraf.dk/dgs/3/
Ansøgning bilagt autorisation og anden relevant dokumentation (CV) samt udfyldt reference, oplysnings og boligskema, der rekvireres fra Personaleadministrationen i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse eller på http://www.peqqik.gl/Footerpages/Uddannelse/Ansaettelse_i_sundhedsvaesenet.aspx, bedes tilsendt til PERSONALE@peqqik.gl.
Ansøgningsfrist: 30. september 2016.