Specialpsykolog til nyoprettet stilling i Klinik for retspsykiatri i Viborg Regionspsykiatrien Midt

Dette job er udløbet

Vi tilbyder en fast stilling som specialpsykolog 37 timer ugentligt med ansættelse fra 1/10-2020 eller efter nærmere aftale.

Dine arbejdsopgaver:

  • Forestå opstart og strukturering af risikovurderinger f.eks. START eller HCR-20.
  • Forestå psykoterapeutiske forløb i såvel gruppe- som individuel terapi.
  • Udredning, testning og differentialdiagnostik.
  • Primær behandlerfunktion for en mindre gruppe patienter under overlægerne.
  • Supervision af tværfagligt personale på andet afsnit.

Vi kan tilbyde:

  • Højt fagligt niveau i et tværfagligt samarbejde.
  • Godt arbejdsmiljø.
  • Fleksibel arbejdsplads med mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde.
  • Introduktionsforløb.
  • Relevante kurser, supervision og mulighed for sparring med specialpsykologer i andre retspsykiatriske klinikker.
  • Højt til loftet med plads til kreativitet.
  • Høj fokus på sikkerhed i det daglige arbejde.

Vi prioriterer en kollega med:

  • Erfaring med retspsykiatriske patienter.
  • Kendskab til differentialdiagnostik, rusmidler og comorbiditet.
  • Udredningserfaring, herunder psykologisk undersøgelse med fokus på begavelse, personlighed og psykopatologi.
  • Ønske om at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring patientforløb.
  • Klar formidlingsevne både mundtligt og skriftligt.
  • Erfaring med DAT.

Om Klinik for Retspsykiatri:
Vi er et tværfagligt team med 13 medarbejdere bestående af: Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere og sekretærer.
Vi modtager retspsykiatriske patienter til ambulant behandling på både hoved- og regionsfunktionsniveau for den vestlige del af Region Midt. I klinikken varetager vi derfor behandlingen af hele spektret af retspsykiatriske patienter ofte med dobbeltdiagnose.
Vi arbejder tæt sammen med øvrige psykiatriske afdelinger, kriminalforsorgen, kommune, bosteder, pårørende mv.
Hos os bliver du udfordret og får individuelt ansvar. Du vil indgå i en travl og fagligt engageret personalegruppe, hvor det tværfaglige samarbejde er centralt, men hvor der også er fokus på de monofaglige opgaver.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Jens Otto Skovbjerg, tlf. 40236333.

Ansøgningsfrist er den 23. august 2020.
Du sender din ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse via linket i stillingsopslaget.

Ansættelsessamtaler afholdes den 27. august 2020.

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.