Afdelingslæge søges til Sengeafsnit 2/4 for unge Ungdomspsykiatrisk sengeafsnit 2/4 søger en afdelingslæge per 1/9 2020 eller snarest derefter til en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Det ungdomspsykiatriske sengeafsnit 2/4
Afsnitsledelsen i S2/S4 består af en afsnitsledende overlæge og 2 afdelingssygeplejersker.
Dine kvalifikationer
- Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller yngre læge under videreuddannelse, som forventes at opnå speciallægeautorisation senest tre måneder efter forventet ansættelsestidspunkt
- Du har bred erfaring med såvel udredning som behandling af målgruppen.
- Du kan arbejde selvstændigt, stabilt og i højt arbejdstempo
- Du er robust, omstillingsparat og har gode samarbejdsevner
- Du har et godt overblik og kan trives i en afdeling med stort flow, hvor patientforløbene er spændende og komplicerede
- Du har lyst og evne til at arbejde med at udvikle afsnittets udrednings- og behandlingstilbud – herunder mentalobservationer
- Du er udviklingsorienteret, igangsættende og inspirerende
- Interesse inden for mentalobservation. Erfaring er dog ikke en forudsætning for stillingen, da der gives supervision
Du kan forvente
- Et godt tværfagligt, ambitiøst samarbejde med in- og eksterne samarbejdsparter
- En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger
- Høj vægtning af faglig og personlig udvikling
- Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
- Tværfagligt samarbejde med ansvar for fagsupervision
- Mulighed for individuel og gruppesupervision
- Medarbejdere og ledelse, der er kendetegnet bl.a. igennem deres dedikerede engagement og motivation for varetagelse af kerneopgaven
- En organisation, hvor samarbejde og kommunikation er højt prioriterede veje til et godt arbejdsmiljø
Ansøgningsfrist: d. 17. maj 2020
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt den 25. og 27. maj 2020
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social og varetager en tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt også voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen.
Vores personale samarbejder på tværs af enheder og matrikler. I alt består BUA af 7 enheder fordelt i Skejby, Viborg og Herning. Den overvejende del af vores behandling sker ambulant.
De 4 hovedområder vi dækker er: Småbørn, skolebørn, unge samt Psykiatrisk Klinik for
Spiseforstyrrelser og Sengeafdeling 3 for Spiseforstyrrelser. Størstedelen af personalet udgøres af professionelle behandlere, såsom læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Årligt startes ca. 4000 nye patientforløb, og der er kontakt med 6300 unikke cpr.nr. Afdelingen har et bruttobudget på 267 mio. kr. og har 562 medarbejdere.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.