Afdelingslæge til Skolebørns Ambulatorie Team 2 Skejby – Herning Stillingen er knyttet til Skejby 3 dage om ugen og Herning 2 dage om ugen
Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling – organisering
BUA er placeret på tre matrikler i henholdsvis Herning, Viborg og Skejby. I alt er der 7 kliniske enheder med ambulatorier, døgn- og/eller dagafsnit samt en forskningsenhed og et sekretariat. Enhederne ledes af en funktionsbærende overlæge(r) og afdelingssygeplejerske(r). Afdelingens sekretærgruppe er organiseret særskilt med ledende lægesekretær.
Team 2 Skejby- Herning består af flere ambulatorier med særskilte funktioner. Afsnittet er placeret på to matrikler, henholdsvis Skejby og Herning, med fælles afsnitsledelse.
Herning skolebørns ambulatorie udreder og behandler børn i alderen 7-13 år indenfor de fleste diagnosegrupper på hovedfunktionsniveau, og der udføres farmakologisk og nonfarmakologisk behandling i afsnittet.
- En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger
- Mulighed for at deltage i efteruddannelseskurser – både hvad angår ledelsesfunktionen og det faglige mht. børne- og ungdomspsykiatri samt specifikt i forhold til målgruppen.
- Mulighed for fleksibilitet og selvstændighed med hensyn til opgaveplanlægning.
- Mulighed for at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter
- Et afsnit der bygger på høj grad af psykologisk sikkerhed og derfor et godt arbejdsmiljø – som prioriteres højt
- vi prioriterer et godt lægefagligt miljø både blandt yngre læger, men også speciallæger imellem – dette afspejles i møder og organisering
- Tværfagligt samarbejde med ansvar for fagsupervision
- Mulighed for terapiforløb, individuel og gruppesupervision hvis det ønskes
- Mulighed for terapeutisk uddannelse indenfor områder der behandles med i afsnittet
- Du skal være speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
- Du skal besidde overblik, have gode samarbejdsevner samt lyst og evne til at arbejde med en stor personalegruppe i en kompleks organisation
- Du skal være udviklingsorienteret, igangsættende og inspirerende
- Du skal være robust og omstillingsparat
- Der vil blive lagt vægt på, at du har klinisk erfaring med udredning og behandling (farmakologisk og nonfarmakologisk) af mange diagnosegrupper
Der er knyttet vagt udenfor tjenestestedet til stillingen.Yderligere oplysninger
- Ledende overlæge Jakob Paludan tlf. 51273326, mail: jakopalu@rm.dk
- Overlæge i afsnitsledelsen Helle Rasmussen tlf.21694526 mail: Hellraus@rm.dk
- Afdelingssygeplejerske Anna-Marie Madsen tlf. 40138609 mail: annammad@rm.dk
Læs mere om stillingen i stillings- og funktionsbeskrivelsen.Læs mere om afdelingen på BUA’s hjemmeside
Ansøgningsfrist: d. 17. maj 2020
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt den 25. og 27. maj 2020
Ud over en kort motiveret ansøgning bedes ansøger udfylde skema til faglig bedømmelse.
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUA dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.500 eksterne henvisninger (2019) og der er kontakt med 8.784 unikke cpr.nr.(2019) Centeret har et nettobudget på 282,3 mio. kr. (2019) og 522 årsværk fordelt på 632 medarbejdere (2019).
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Herning er planlagt til at flytte til det nye hospital i Gødstrup 2021
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.