Er du vores nye afdelingslæge i Klinik 1 i Skejby? Er du uddannet speciallæge i psykiatri, og har du lyst til at være en del af Klinik 1 i Afdelingen for Psykoser (AFP), AUH Psykiatrien i Skejby ? Så glæder vi os til at læse din ansøgning!
Dette job er udløbet
Stillingen er ledig til besættelse 1. juli 2020 eller efter aftale.
Om stillingen
Som afdelingslæge i Klinik 1 i AFP vil du primært være tilknyttet den ambulante enhed, men opgaver i andre dele af AFP og Akutafdelingen vil også kunne komme på tale.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- udredning- og behandlingsarbejde af patienter i enheden
- udarbejde behandlingsplaner i samarbejde med dine øvrige kollegaer
- medansvarlig for den faglige og kvalitetsmæssige udvikling i enheden
- supervision og undervisning af medarbejdere i enheden
- samarbejde med akutafdelingen omkring visitation og assistanceopgaver
- psykiatriske tilsyn på somatiske afdelinger
- samarbejde med Psykiatriens Centrale Visitation om visitationsopgaver
- tværfagligt samarbejde med dine øvrige kollegaer i enheden, samt i Afdelingen for Psykoser i øvrigt.
Afdelingslægen refererer til funktionsledelsen i Ambulant Psykoseenhed. Du kan læse meget mere om AFP og Klinik 1 her
Om Klinik 1
Klinik 1 varetager ambulant behandling af patienter med psykose-sygdomme, oligofreni og andre organiske tilstande, samt udredning af alle diagnosegrupper inklusiv autisme og demens. Endvidere er Neuropsykiatrisk Enhed tilknyttet enheden.
Vi har omlagt til behandlingsformen F-ACT, og der pågår et stort opkvalificerings- og udviklingsarbejde i vores enhed lige nu. Det vil du blive en meget aktiv partner i.
Forandringsprocessen er både spændende og udfordrende – og du vil som ny afdelingslæge få rige muligheder for at præge udviklingen i Klinik 1, så vi i fællesskab også fremover kan gøre en særlig forskel for patienterne.
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads med vægt på høj faglighed og behandling i samarbejde med patienten
- Stort fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og sikkerhed
- Teamsamarbejde og tværfaglighed, hvor vi løfter ansvaret i fællesskab
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling i jobbet, alt efter dine ambitioner og afdelingens behov
- Tæt samarbejde med somatikken til gavn for både patienter og medarbejdere
- Åbenhed overfor individuelle ønsker og ideer til udvikling af både behandlingen og dine karriereplaner.
Vi har stor søgning af særligt uddannelseslæger til afdelingen, og uddannelses- og læringsmiljøet er højt prioriteret for alle faggrupper.
Hvem er du?
Vi forventer, at du er uddannet speciallæge i psykiatri med en bred psykiatrisk erfaring, som du brænder efter at bringe i spil i udviklingen i vores nye afdeling. Du er god til at samarbejde, og du har lyst til at videreudvikle dine egenskaber indenfor ledelse.
Vi lægger vægt på, at du har interesse for det videnskabelige arbejde med lyst til at bidrage aktivt med din faglighed. Du er god til at kommunikere med både patienter, pårørende og medarbejdere, og hvis du har erfaring som underviser af tværfagligt personale vil det være en fordel.
Har du oveni alt dette psykoterapeutisk interesse eller uddannelse, ser vi det som en ekstra kvalifikation, der skal bringes i spil.
Om stillingen
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer/uge og du vil indgå i bagvagten med 5 hverdagsvagter og 4 weekendvagter på 18 uger.
Læs mere om jobbet i stillings- og funktionsbeskrivelsen.
Har du lyst til at høre mere om afdelingen og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte overlæge Bente Brysting, tlf. 2340 3835.
Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2020 eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Yngre læger. Tillæg i henhold til lokallønsaftaler for Yngre Læger i Psykiatrien i Region Midt
Ansøgningsfrist er den 20. maj 2020, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. maj 2020.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.