Overlæge til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Randers Overlæge ved Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet Randers
En stilling som overlæge ved Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Randers, ønskes besat pr. 1. april 2020.
Vi søger en overlæge, der kan indgå i vores alment gynækologiske team – og som samtidig skal løfte opgaven som Uddannelsesansvarlig Overlæge.
Vi forventer, at du:
- Har interesse for videreudvikling af benign gynækologi med specielt fokus på ambulant kirurgi og udvikling af den gynækologiske ultralydsscanning
- Har speciel interesse og gerne praktisk erfaring i videreuddannelsen af læger
- Har gode samarbejdsevner og evner at arbejde med relationsdannelse
- Aktivt vil arbejde for den kultur, der giver de bedste betingelser for god uddannelse
- Arbejder aktivt med og evner nærværende kommunikation i forhold til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere
- Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
- Påtager dig relevante ledelsesopgaver
Som overlæge på vores afdeling vil du indgå i mange forskellige arbejdsfællesskaber, både i vores egen afdeling, i klyngesamarbejdet med Afd for Børn og Unge, på hospitalsniveau – for eksempel med akut afdelingen – og i Region Midtjylland.
Vi prioriterer at deltage i dette arbejde.
Afdelingens specialer omfatter i gynækologi: urogynækologi, menometroragiambulatorium, dysplasiambulatorium, vulvaklinik (regionsfunktion), almen gynækologi og ambulant kirurgi (minihysteroskopi og konisatio)
Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler RH Randers betjener den nordøstlige del af Region Midt med et befolkningsgrundlag på ca. 220.000. Afdelingen har et fælles gynækologisk-svangre/barsel afsnit med 10 senge samt et familieafsnit med 9 senge. Vi har 2200 fødsler årligt, 3800 indlæggelser, 4600 operationer hvoraf en væsentlig del foretages i dagkirurgisk regi, vi har 34.000 ambulante besøg heraf nogle i et ugentligt ambulatorium i Grenå Sundhedshus.
Afdelingen har et tæt samarbejde med AUH, Skejby idet vi varetager ca. 175 elektive sectioer samt har funktion indenfor provokeret abort, sterilisation og dysplasi for patienter fra AUH’s optageområde.
Afdelingens normering består af en ledende overlæge, 11 speciallæger, 3 læger i H-stilling, 2 læger i I-stilling samt 5 AP læger.
Speciallægen skal indgå i bagvagtsfunktionen, der er en 10-skiftet tilstedeværelsesvagt.
Afdelingen indgår sammen med Afd for Børn og Unge i en klyngeafdeling.
Afdelingens budgetansvar har den ledende overlæge, chefjordemoderen og oversygeplejersken i fællesskab med den ledende overlæge fra Afd for Børn og Unge, men lægefagligt refererer speciallægen til den ledende overlæge indenfor eget speciale.
Ansøger er meget velkommen til at besøge afdelingen eller få mere information.
Kontakt da venligst ledende overlæge Eva Kleberg Andersen på telefon: 78 42 11 01 eller: 25 67 98 95 eller via mail: Eva.K.Andersen@rm.dk
Der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer bedes udfyldt https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon–og-personaleforhold/rekruttering-og-ansattelse/ansattelse-af-speciallager/ ligesom CV med oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig produktion.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgningen sendes til Regionshospitalet Randers via nedenstående link ”Søg job”. og skal være modtaget senest fredag den 20. marts kl. 12. 00.
Samtaler afvikles i uge 13.
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk
Link til hospitalets ledelsesgrundlag:
http://www.regionshospitalet-randers.dk/siteassets/om-hospitalet/strategi-og-noegletal/ledelsesgrundlag-_rh-randers_online.pdf
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.