Overlæge søges til Knæsektoren ved Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital En stilling som overlæge ved Ortopædkirurgi er ledig til besættelse 1. maj 2020 eller snarest herefter. Stillingen er tilknyttet Knæsektoren. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Dette job er udløbet

Ortopædkirurgi ledes af en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Afdelingen er en førende lands- og landsdelsafdeling, hvis faglige og udviklingsmæssige status er internationalt anerkendt. Afdelingen har et tæt samarbejde med en række kliniske og tværgående kliniske afdelinger samt primærsektoren, som medvirker i en koordineret indsats for det gode sammenhængende patientforløb.

Du skal, udover medvirken til den daglige drift i sektorerne samt deltagelse i forskningsaktiviteter, være villige til at påtage sig opgaver og funktionsområder på tværs af afdelingen. Opgaverne er overordnet at sikre udvikling, kontinuitet, kommunikation og kvalitet i det daglige arbejde internt i sektoren og i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

Vi kan tilbyde

  • en afdeling, hvor der strategisk arbejdes for at forbedre arbejds- og uddannelsesmiljø
  • store muligheder for selvstændighed i udførelsen af arbejdsopgaverne
  • et spændende sygehus og en spændende afdeling i konstant udvikling
  • en udtalt grad af medarbejderinddragelse i forbindelse med planlægning og udførelse af arbejds- og udviklingsopgaverne
  • garanti for relevant efter- og videreuddannelse efter nærmere aftaler mellem overlægen og afdelingsledelsen.

Det forventes, at ansøgeren er speciallæge i ortopædisk kirurgi. Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har erfaring med knækirurgiske problemstillinger, erfaring med knæalloplastikker både totale og unikompartmentale, kendskab til ledbevarende operationer omkring knæleddet samt kendskab til revisionsalloplastikker i knæ. Der vil endvidere blive lagt vægt på teoretisk videreuddannelse, uddannelsens bredde, forskningsmæssig erfaring samt, at du har kendskab til kvalitetsudvikling. Der lægges vægt på, at du har dokumenteret forskningserfaring, gerne som ph.d. Endelig lægges der vægt på undervisningserfaring af medicinstuderende, læger, sygeplejersker og andre personalegrupper. Det forventes, at du har interesse for ledelsesmæssig udvikling, at du er dynamisk, udviklingsorienteret, innovativ og kan samarbejde såvel som formidle samarbejde i en positiv atmosfære.

Du skal deltage i afdelingens formaliserede vagt indtil andet er aftalt.

Ansøgning skal foruden oplysninger om uddannelse, undervisningsaktivitet og videnskabelig produktion indeholde en redegørelse for de motiver og visioner, der ligger til grund for ansøgningen. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her og bedes udfyldt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til driftsansvarlig overlæge Frank Madsen på frank.madsen@aarhus.rm.dk eller på 5148 0797. Og hos ledende overlæge Sten Larsen på stenlars@rm.dk eller på 2115 7230.

Ansøgningsfristen er fredag den 20. marts 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 14, 2020. Ansøgningen stiles til ledende overlæge Sten Larsen.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.