Vikar for afdelingslæge i Center for Sjældne Sygdomme søges ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital En deltidsstilling på 11,1 timer pr. uge som vikar for afdelingslæge med tjeneste ved Børn og Unge med funktion indenfor Center for Sjældne Sygdomme (CSS) er ledig til besættelse pr. 25. februar 2020 eller snarest derefter. Der er tale om en 2-årig ansættelse. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Dette job er udløbet

CSS hos Aarhus Universitetshospital er et fagligt fællesskab, der varetager udredning, behandling og løbende kontrol af patienter med sjældne sygdomme, der går på tværs af de lægelige specialer.

Formålet med CSS er at forebygge unødvendig sygelighed og for tidlig død blandt patienter med sjældne sygdomme. Endvidere er det formålet at sikre, at patienter med sjældne sygdomme, uanset alder, oplever en velkoordineret indsats på egne præmisser, herunder en god overgang fra barn til voksen.

Du indgår i specialeteamet i Center for Sjældne Sygdomme, og er tilknyttet Børn og Unge Sengeafsnit 1. Du indgår ikke i vagtarbejdet. Vi ser gerne, at du skal være speciallæge i pædiatri, og gerne have ekspertuddannelse i endokrinologi, men det er ikke en forudsætning.

Om os
Børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og 25.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 75 læger, heriblandt 1 ledende overlæge, 1 lærestolsprofessor, 5 kliniske professorer, 30 overlæger, 12 afdelingslæger, 9 HU-læger i pædiatri, 3 introduktionslæger, 9 blokstillinger i almen medicin og 1 blokstilling i Klinisk Genetik.

Vagtstrukturen består af et 2-delt 18-skiftet bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt, en 9-skiftet tilstedeværelsesvagt på neonatal- og intensivafdelingen og en 4-skiftet rådighedsvagt i den neonatale transportordning, et (9-)10-skiftet mellemvagtslag og et 10-skiftet forvagtslag. Hertil kommer fast lørdagsstuegang, som varetaget af børneonkologer og almenpædiatrisk speciallægelig søn- og helligdagsstuegang.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hvert af de syv lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de syv kompetencer. Skema kan hentes her og bedes udfyldt.

Funktionsbeskrivelse og nærmere oplysninger om fagområdets opgaver og organisering kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jens Erik Veirum på jens.veirum@rm.dk eller på 2324 5753 eller overlæge Signe Beck-Nielsen på sibeck@rm.dk.

For yderligere information om Aarhus Universitetshospital se her.

Ansøgning inklusiv CV skal indsendes via nedenstående link. Der vil blive sendt en kvittering ved modtagelse af ansøgning.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.