Overlæge i psykiatri, Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Regionshuset Århus/ Regionshospitalet Herning En tidsbegrænset 1/2-tidsstilling som overlæge i psykiatri ved Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering(KSR) er ledig til besættelse i perioden 1. juni 2019 – 31. maj 2021. Stillingen opslås som led i KSR's deltagelse i et storstilet sygedagpengeprojekt(IBBIS-II)rettet mod borgere med lettere psykisk sygdom.
KSR er en tværfagligt bemandet og lægeligt ledet afdeling, som leverer en række socialmedicinske ydelser til kommunerne i Region Midtjylland. Afdelingen er delt på to lokationer, Regionshospitalet Herning og Regionshuset Århus.KSR har kontakt med borgere, der ofte er i en belastet situation. I afdelingen arbejdes ud fra et bio-psyko-socialt sygdomsbegreb og funktionsevnebegrebet med en forståelse af, at borgeren har det bedst, hvis der er balance mellem individets ressourcer og omgivelsernes krav.Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af 4 overlæger og den ledende psykolog.
I afdelingen er beskæftiget speciallæger i samfundsmedicin, arbejdsmedicin, almen medicin og psykiatri, samt psykologer, socialfaglige konsulenter og sekretærer.
I forbindelse med reformerne på førtidspensions- , fleksjob- og sygedagpenge-
området har afdelingen etableret Klinisk Funktion, som leverer sundhedskoordinatorydelser i de kommunale rehabiliteringsteam i alle regionens 19 kommuner.
I Klinisk Funktion foretages desuden tværfaglige helbredsvurderinger af klienter henvist fra de kommunale rehabiliteringsteam.
Afdelingen varetager også sekretariatsfunktion for det regionale abortsamråd i forbindelse med ansøgning om senabort.
Endelig huser KSR også den vestlige enhed i Region Midtjylland af det nationale projekt om aktiv patientstøtte til sårbare patienter med somatisk sygdom i særlig risiko for genindlæggelse.
Aktuelt skal KSR nu i samarbejde med Århus Kommune deltage i et 2-årigt RCT-forsøg med integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats rettet mod ny-sygemeldte borgere med lettere psykisk sygdom.
I projektet skal ansættes psykolog og care managere(sundhedsfagligt uddannede personer, evt. kognitiv efteruddannelse), som skal varetage udredning og behandlingsforløb for de borgere, der bliver udtrukket til at modtage den særlige indsats.
Desuden skal ansættes psykiater til at forestå supervision, vejledning og undervisning af de projektansatte medarbejdere
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Som psykiater ansat i KSR tilknyttet IBBIS-II-projektet vil du som nogle dine væsentligste funktioner skulle
- forestå undervisning, supervision og vejledning af de care managere der er ansat i projektet til at forestå udredninger af de sygemeldte borgere som indgår i projektet.
- i nogle tilfælde skulle varetage selvstændig vurdering og undersøgelse af projektdeltagere mistænkt for sværere psykopatologi
- iværksættelse af behandling
- supervision af behandlingsindsatsen
- samarbejde med egen læge
- samarbejde med jobcentret
Vi tilbyder
- En inspirerende arbejdsplads med spændende og afvekslende arbejdsopgaver
- Et tværfagligt, spændende og udviklende samarbejde med dygtige og engagerede kolleger
- Et godt arbejdsmiljø præget af en god og uformel omgangstone
- En uddannelses- og undervisningsorienteret arbejdsplads
- God kollegial sparring
- Et inspirerende fagligt miljø
- En ugentlig arbejdstid på 18-22 timer
Der er ingen vagtforpligtelse forbundet med arbejdet.
Personprofil
Vi lægger blandt andet vægt på, at du er i besiddelse af
- Gode samarbejdsevner.
- Evne til at strukturere og prioritere.
- Kan lide at arbejde projektorienteret.
- En anerkendende og inkluderende samarbejdsstil.
- Evne til at strukturere og prioritere
- Evne til at kommunikere tydeligt og præcist.
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte ledende regionssocialoverlæge Ulrik Steen på tlf. 7841 4242
Ansættelse fra 1. juni 2019 – 31. maj 2021. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
IT kompetencer på brugerniveau forventes.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).
Ansøgningsfrist: Fredag d. 12. april 2019
Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 24./25. april 2019
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job