Adjunkt og mentor til lægefaglig undervisning hos BioMedical Design Novo Nordisk Foundation Fellowship Programme (halvtid), København
Du er læge og går måske med tanker om at din faglighed også kan bruges til at videreudvikle sundhedssektoren gennem innovation og udviklingsarbejde?
Health, Aarhus Universitet og SUND, Københavns Universitet søger sammen to lægefaglige undervisere og mentorer til BioMedical Design Novo Nordisk Foundation Fellowship Programme. En med placering i Aarhus og en med placering i København. Dette opslag vedrører stillingen i København.
Som lægefaglig underviser kommer du til at være en del af et team og et initiativ, der skal tilføre forskningsinstitutionerne, sundhedsvæsnet og industrien innovationsledere og innovative nye virksomheder inden for Life Science området og i særlig grad det sundhedsteknologiske felt. På tværs af Danmark.
BioMedical Design Novo Nordisk Foundation Fellowship Programme er støttet af Novo Nordisk Fonden for en 5-årig periode og har som mål at efteruddanne 64 talentfulde specialister til fremtidens innovationsledere.
Vi har brug for lægefaglige undervisere og mentorer til at facilitere kvalificeret, bred lægefaglige viden, indsigter og netværk til BioMedical Design Fellows og i kobling til innovation af løsninger til sundhedssektoren. En kort introduktion til uddannelsesforløbet findes her.
Som en del af ansættelsen vil du ligeledes indgå initiativets følgeforskning som skal ledes af en lektor, der ansættes i foråret 2019.
Jobbet – opgaver og ansvar
- Sammen med det øvrige personale ved BioMedical Design skal du bidrage til udvikling af det samlede uddannelsesdesign og indhold.
- Undervisning; med udgangspunkt i din lægefaglige viden får du sammen med den anden lægefaglige mentor ansvar for BioMedical Design uddannelsens sundhedsfaglige undervisning.
- Mentoring; på ugentlig basis at give BioMedical Design Fellows sparring og hjælp til at opnå indsigt i kliniske problemstillinger og udfordre dem på tolkninger af kliniske behov og deres foreslåede løsninger.
- Koordinering af bidrag fra eksterne undervisere, herunder undervisningsbidrag fra kliniske værtsafdelinger.
- Assistere direktøren for BioMedical Design med udvælgelse af kliniske hovedværter og valideringsklinikker
- Forskning; medvirke til udvikling af studie design samt dataindsamling, herunder særlig fokus på afledte effekter på de deltagende kliniske miljøer. Grundlæggende at assistere lektoren med dataindsamling til den samlede følgeforskning.
Du skal kunne begå dig godt på engelsk skriftlig såvel som mundtlig. BioMedical Design forløbet optager udenlandske kandidater og vil derfor potentielt blive drevet på engelsk.
Ansættelsessted
Du vil blive ansat ved BioMedical Design Novo Nordisk Foundation Fellowship Programme, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet med reference til Direktøren for Fellowship programmet, Sys Zoffmann Glud. For mere information, kontakt sys@innox.au.dk, tlf. 24 59 26 67.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Herudover anvises der et samlet pensionsbidrag på 17,1 % af løn og pensionsgivende tillæg. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg på baggrund af kvalifikationer.
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Tiltrædelse
Er der blandt kvalificerede kandidater et ønske om en fuldtidsstilling kan dette også blive en mulighed ved at sammenlægge de to stillinger. Det vil i så fald være med ansvar for at dække behovet i både Aarhus og København.
Hvad får du:
I fællesskab vil vi anvende vores samlede fagligheder til at skabe tværsektoriel impact på sundhedsinnovationskulturen i Danmark.
Ansøgning:
Send din ansøgning via www.jobportal.ku.dk. Ansøgningsfristen er d. 3. december 2018.
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der går videre til bedømmelse. Ansøgerne udvælges på baggrund af en overordnet vurdering af, hvilke ansøgere der bedst matcher fakultetets rekrutteringsbehov og de kvalifikationskrav, der fremgår af stillingsopslaget. Dette sammenholdes med ansøgerens forsknings – og undervisningsprofil, som fremgår af ansøgningens CV, publikationsliste, undervisningsportfolio og forskningsplan. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.