Konsulent til Specialområde Hjerneskade, Region Midtjylland Region Midtjylland, Specialområde Hjerneskade, søger endnu et energisk og fagligt fyrtårn til teamet i afdelingen Faglig Udvikling
Om Specialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade er en del af Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Området består af seks døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og dagtilbud i Østjylland samt af områdeledelsen, sekretariatet og afdelingen for faglig udvikling. Målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse.Specialområde Hjerneskade blev etableret i januar 2013 i forbindelse med en omstrukturering af det specialiserede socialområde i Region Midtjylland til otte specialområder. Specialområde Hjerneskade er i dag et fagligt stærkt specialområde, der yder en højt specialiseret indsats på området.
Afdelingen Faglig Udvikling har ansvaret for en række eksterne opgaver og funktioner i relation til kommuner og borgere – bl.a. uddannelse og faglige udviklingstiltag samt udførelse af rådgivnings- og udredningsopgaver ifm. VISO. Afdelingen spiller ligeledes en central rolle i forhold til videns- og kompetenceudvikling internt på specialområdet – bl.a. via ydelse af support og supervision til ledere og fagpersonale og løbende arbejde for videndeling internt i afdelingen samt mellem de øvrige afdelinger under specialområdet. Læs mere om Faglig Udvikling her: http://www.soh.rm.dk/kurser-og-radgivning/
Faglig Udvikling er sammen med områdeledelsen, ledelsessekretariatet og en del af administrationen placeret på Engtoften i Viby J.
Om stillingen
Med reference til afdelingslederen og i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer får du ansvar for selvstændigt at løse opgaver relateret til rådgivning, undervisning og kompetenceudvikling med fokus på specialområdets kerneopgave. Vi søger en pædagogisk konsulent, som finder det motiverende at være en del af en afdeling med stort fokus på kvalitet, innovation og udvikling af ny viden og praksis.
Du vil blive en del af et tværfagligt team med 5 højt specialiserede kollegaer, som er sammen om at opretholde en høj faglig standard i afdelingens ydelser. I løser selvstændigt og egenhændigt opgaver fortrinsvist i Region Midtjylland, men står til rådighed i hele landet.
Du vil indgå i følgende opgaver:
- VISO opgaver
- Undervisningsopgaver
- Faglig vejledning
- Supervisions opgaver
- Personale processer
Din baggrund og faglige kvalifikationer
- Relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor f.eks. pædagogik, ergoterapi eller psykologi
- Praktisk viden og erfaring i arbejdet med mennesker med senhjerneskade
- Du har viden om neuropædagogik, low arousal og systemisk tilgang
- Konsulent- eller undervisningserfaring
- Gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
- Arbejder selvstændigt
- Du ser det som spændende at arbejde i en politisk styret organisation
- Dine IT kompetencer er generelt gode
- Forståelse for at omsætte teorier og tilgange til den nære praksis
Specialområdets matrikler er spredt geografisk, og det er derfor nødvendigt med kørekort og egen bil.
Din personlighed
Den ideelle kandidat er en uadvendt, menneskeorienteret person med hang til struktur og planlægning. Du vil således i denne stilling kunne sælge Faglig Udviklings ydelser og kompetencer på en tillidsfuld måde med et samtidigt fokus på at levere ensartet og høj kvalitet.
Der lægges vægt på følgende:
- Systematisk planlægger, som accepterer at arbejde indenfor de ydre retningslinjer, der er givet gennem ledelsesgrundlaget og Region Midtjylland i øvrigt
- Du har med dit gode overblik fokus på helheden og forstår at håndtere komplekse, dynamiske sammenhænge
- Du er en aktiv medspiller i at kvalitetssikre afdelingens ydelser og dine egne løsninger
- Har let ved at etablere kontakt til mennesker generelt. Det er naturligt for dig at være i centrum af begivenheder
- Du er selvdisciplineret og følger dine opgaver helt til dørs
- Det er motiverende for dig at sætte nye og højere mål, at være ambitiøs på egne vegne og på afdelingens vegne
Det er samtidig vigtigt, at du kan samarbejde bredt i organisationen og spille en værdiskabende rolle både i udviklingen af egne ansvarsområder og af specialområdet som helhed.
Alle matrikler under Psykiatri og Social er røgfrie, hvilket indebærer, at du ikke ryger i arbejdstiden.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og i henhold til gældende overenskomst på området.
Vi kontakter og indkalder kandidater til stillingen løbende og modtager derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt. Stillingsopslaget vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Allan Bruun på mail allan@damkjaer-bruun.dk eller telefon 4221 0085.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.