Afdelingslæge ved kolo-rektal sektionen, Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Horsens. Afdelingslæge ved kolo-rektal sektionen, Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Horsens.
En stilling som afdelingslæge med funktion ved kolo-rectal sektionen, Kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Horsens, ønskes besat af en speciallæge i kirurgi per 1.11.2018 eller efter aftale.
Der ønskes en ansøger der har vist særlig interesse for det kolo-rectale subspeciale herunder proctologi. Stillingen er påtænkt uddannelse og oplæring med henblik på at kvalificerer sig til Kolo-rectal Fellow stilling i uddannelsesregion Nord.
Du har dokumenteret kompetencer og interesse inden for både åben og laparoskopisk kirurgi samt endoskopi. Du forventes at deltage i afdelingens almindelige arbejde – herunder vagtarbejde.
Du er et positivt og fleksibelt menneske med gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du har undervisningserfaring og interesse for yngre lægers uddannelse samt tværfagligt samarbejde. Vi har et højt fagligt niveau i afdelingen, og prioriterer uddannelse højt.
Kirurgisk Afdeling har en kolo-rektal sektion med udredning og behandling af kolon og perianale lidelser, herunder kirurgisk behandling af kolon cancer, hvor vi deltager i oplæring af Kolo-rectal Fellows.
Afdelingen er en del af Akuthospitalet, Regionshospitalet Horsens, og varetager akut (~4000 ptt/år) og elektiv udredning og behandling af sygdomme inden for det gastro-enterologiske område. Vores specielle indsatsområder er den mini-invasive, laparoskopiske kirurgi, hvor især kolon-, galde- og herniekirurgien er i fokus.
Afdelingen har i mange år specialiseret sig i herniekirurgi, og varetager behandlingen af komplicerede hernier for hele Region Midtjylland herunder regionsfunktionen for behandlingen af gigant- og parastomihernier. Afdelingen har i en årrække arbejdet med laparoskopisk stenfjernelse i koledokus.
Afdelingen har i samarbejde med Århus Universitetshospital i gang sat uddannelse af Akut Kirurgi Fellows.
Der er ca. 100 medarbejdere i Kirurgisk Afdeling, heraf 16 speciallæger og 10 læger under uddannelse.
Kirurgisk Afdeling består af to afsnit med i alt 35 senge, et ambulatorium samt en stomi/sår klinik. På hospitalets Dagkirurgiske og Endoskopiske Centre udføres ambulante kirurgiske operationer (~1500/år) og skopier (~14.000/år).
Afdelingen er involveret i etableringen af Akademi for efteruddannelse af skopører i Horsens.
Regionshospitalet er kontakthospital for Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg Kommuner svarende til en befolkning på ca. 220.000. Optageområdet for endoskopier inkluderer også Aarhus Kommune.
I forbindelse med udvidelsen af Hospitalsenheden Horsens tages et nybygget hus, hvis faciliteter bl.a. omfatter opbygning af en Perioperativ Enhed, en helt ny operationsgang og nye sengeafsnit til Kirurgisk Afdeling, i brug januar 2019.
Afdelingslægen indgår i 9-skiftet bagvagt med vagtforpligtelse på tjenestested.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.
Nærmere information ved ledende overlæge Jørn Selling Rasmussen, telefon 78 42 62 07 /23 81 58 91 (jorn.selling.rasmussen@horsens.rm.dk) eller overlæge Erik Steen Kristensen, telefon 78 42 62 10 (erik.steen.kristensen@horsens.rm.dk)
Ansøgningsfrist senest 10. august 2018
Ansættelses samtale forventes afholdt uge 35, 2018
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale